 
 
   
Tofu er et lækkert og sundt alternativ til kød. Blandet med
sprøde, lynstegte grønsager er det et ideelt let måltid eller forret. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 10 min.
Tilberedning: 15 min. 
 
# Ingredienser
2 spsk vegetabilsk olie 
1 fed hvidløg, presset 
500 g tofu, skåret i tern 
1 løg, i skiver 
1 gulerod, i skiver 
1 stilk bladselleri, i skiver 
2 små, røde peberfrugter, udkernede og skivede 
250 g sukkerærter, nippede og halverede 
125 g broccoli, delt i buketter 
125 g tynde, grønne bønner, halverede 
2 spsk østerssauce 
1 spsk tamarindepasta 
1 spsk fiskesauce 
1 spsk tomatpuré 
1 spsk lys sojasauce 
1 spsk chilisauce 
2 spsk sukker 
1 spsk hvidvinseddike 
1 knsp stødt stjerneanis 
1 tsk Maizena 
3 dl vand 
 
* Tilberedning
1. Varm olien i en stor, tykbundet pande eller wok, til den
er meget varm. 
 
2. Tilsæt hvidløg og svits nogle få sekunder. 
 
3. Tilsæt tofu og svits den ad flere omgange for jævn varme,
til den er gylden på alle sider. 
Tages op med hulske og holdes varm. 
 
4. Tilsæt løg, gulerod, selleri, peberfrugt, sukkerærter,
broccoli og bønner og svits under omrøring 2-3 min, eller til de er møre, men
stadig sprøde. 
 
5. Tilsæt østerssauce, tamarindepasta, fiskesauce, tomatpuré,
sojasauce, chilisauce, sukker, vineddike og stjerneanis. 
Rør det hele godt sammen, Svits under omrøring yderligere 2 min.
 
6. Rør Maizena og vand sammen og tilsæt dette sammen med
stegt tofu. 
Rør forsigtigt, til saucen koger og jævner en smule. 
 
7. Fordel salaten på 4 varme tallerkener og server straks. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 262. Sukker 15 g. Proteiner 16 g. Fedt 14 g.
Kulhydrater 19 g. Mættede fedtsyrer 2 g. 
 
 
 
 
 

 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Salater
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.