
   
Her er anvendt spareribs, de traditionelle, kinesiske
ribben. Også ribben fra en pattegris eller mørbradstykket kan anvendes. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 2¼ time.
Tilberedning: 50 min. 
 
# Ingredienser
2 fed hvidløg, pressede 
5 cm frisk ingefær, revet 
1½ dl sojasauce 
2 spsk sukker 
4 spsk sød sherry 
4 spsk tomatpuré 
300 g ananas, i små tern 
2 kg spareribs 
3 spsk klar honning 
300 g ananasringe, friske eller fra dåse, som tilbehør 
 
* Tilberedning
1. Rør hvidløg, ingefær, sojasauce, sukker, sherry, tomatpuré
og ananastern sammen i et fad, som ikke er porøst. 
 
2. Læg spareribs i fadet og sørg for, at de er helt dækket
af marinaden. 
 
3. Fadet tildækkes med husholdningsfilm. 
 
4. Ribbenene marineres ved stuetemperatur i 2 timer. 
 
5. Ribbenene grilles for jævn varme i 30-40 min. 
Pensles med honning efter 20-30 min. 
 
6. De pensles hyppigt med marinaden, til de er gennemstegte.
 
7. Grill ananasringene i ca. 10 min; vend dem en enkelt
gang. 
 
8. Arranger ribbenene på et fad og server dem med de
grillede ananasringe. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 565. Sukker 29 g. Proteiner 24 g. Fedt 37 g.
Kulhydrater 32 g. Mættede fedtsyrer14 g. 
 
 
 
 
 

 
Kokkens tip
Hvis en marinade indeholder sojasauce, bør marineringstiden
være begrænset, sædvanligvis til 2 timer. Hvis kødet marineres for længe,
bliver det tørt og sejt. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Forretter
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.