 
 
  Denne ret må du simpelthen prøve - et vegetarisk fyld, som laves af de fineste svampe, krydret ost og groft brød. Osten beriger retten med
både protein og kalcium. 
Forberedelse 40 min. Tilberedning 30-40 min. 4 portioner 
 
# Ingredienser
2 skiver fuldkornsbrød 
1 dl kaffefløde 
300 g champignon 
3 forårsløg 
½ bundt dild 
½ bundt persille 
125 g schweizer- eller gruyereost 
3 spsk olie 
4 peberfrugter 
½ tsk salt 
⅛ tsk
hvid peber 
2 spsk tomatpuré 
4 spsk grønsagsbouillon 
1 dl cremefraiche 
 
* Tilberedning
1. Skær brødet i tern og lad dem trække i fløden i 30 min. 
Rens svampene og skær dem i små tern. 
Skyl forårsløgene og skær dem småt ud. 
 
2. Skyl krydderurterne, tør dem og hak dem fint. 
Riv osten fint. 
 
3. Opvarm olien i en gryde. 
Steg løg og svampe 3 min ved jævn varme. 
Lad det køle af. 
 
4. Skyl peberfrugterne og tør dem. 
Skær et låg af dem i toppen og en tynd skive i 
bunden på peberfrugterne. 
Fjern kerner og mellemvægge. 
Drys dem indvendig med salt og peber. 
 
5. Mos brødet med en gaffel. 
Rør det med 1 spsk tomatpuré. 
Tilsæt forårsløg, svampe og de hakkede krydderurter. 
Tilsæt ¡
af osten. 
Fyld peberfrugterne, drys resten af osten på og læg låget
på. 
Stil peberfrugterne i en gryde. 
 
6. Bland bouillon og tomatpuré med cremefraiche og 
hæld det over. Bring i kog. 
Kog under låg ved svag varme 30-40 min. 
 
Svampefyldte peberfrugter: 
Pr. portion: Energi: kcal 412 = kj 1730 
Kulhydrat 17 g Protein 14 g Fedt 32 g (70%) Fibre 4 g 
 
Tips:
 
 
Grønsags- og brødfyld: Tag en gulerod 
og ½ porre i stedet for svampe. 
Tern det fint og bland det i fyldet. 
Kom evt. flere grønsager i saucen. 
 
 
Svampe- og brødfyld smager også godt som fyld i andre 
slags grønsager, som fx zucchini, aubergine og tomat.
 
Se alle de bedste
opskrifter med Kartofler og med Grønsager.
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min..