 
 
  Spring ikke over denne møre og magre kødret, som er lavet på svinekød og nudler. Den kan serveres både til hverdag og fest.
  Forberedelse 20 min + marinering. Tilberedning 10-15 min. 4 portioner
 
#Ingredienser
400 g skinkeschnitzel 
5 cm frisk ingefær 
1 spsk friske rosmarinblade eller 
1 tsk tørret rosmarin 
2 spsk soya 
2 spsk asiatisk blommesauce 
saften af 1 citron 
500 g Hokkien nudler (se Tips)
1 porre 
10 mini-gulerødder 
2 selleristilke 
1 grøn peberfrugt 
300 g mini-majs 
 
* Tilberedning
1. Afpuds kødet og skær det i tynde skiver. 
Skræl ingefæren og skær den i tynde strimler. 
Bland ingefær, rosmarin, soya, blommesauce og 
friskpresset citronsaft. 
Læg kødet i marinaden og sørg for at alt kød er dækket. 
Mariner i køleskabet 1 time eller natten over. 
 
2. Bring vand i kog i en stor gryde og kog nudlerne 
efter pakkens anvisninger. 
Lad nudlerne dryppe godt af. 
Gør porren i stand og skær den i tynde skiver. 
Skyl gulerødderne og skær enderne af. 
Skyl sellerien og skær den i tynde skiver. 
Skær peberfrugten i tynde strimler. 
 
3. Opvarm en teflonwok eller en stor teflonstegepande ved
god varme. 
Lad kødet løbe af og gem marinaden. 
Steg kødet til det er gyldent, ca. 3 min. 
 
4. Skyl majsene i koldt vand, lad dem dryppe af. 
Kom alle grønsagerne i wokken. 
Brun under omrøring til grønsagerne er næsten færdige, 4-5
min. 
Hæld marinaden i wokken og lad det simre i 1 min. 
Server nudlerne til. 
 
Tips:
 
 
Skær fedt, sener og hinder af kødet, inden du skærer det ud.
Anvend en meget skarp kniv. 
 
 
Hookien nudler kan købes i asiatiske butikker. 
De kan købes løse eller hårdt pakkede i blokke. 
Følg pakkens anvisninger ved tilberedningen. 
 
 
Hokkien nudler er runde ægnudler, der normalt er af middel
tykkelse.
 
Pr. portion: Energi: Kcal 551 = kj 2314 
Kulhydrat 86 g Protein 36 g Fedt 7 g (11 %) Fibre 7 g 
 
• Nudler er rige på kulhydrater. 
• Majs indeholder meget A- og C-vitamin . 
 
Se alle de bedste opskrifter med Svinekød eller Lammekød
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.