 
 
   
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Marineringstid: mindst 4 timer. Stegetid: 40 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer. 
   
# Ingredienser til
Svinekødsgryde, portugisisk
700 g magert svinekød (skinke eller bov) 
salt og peber 
 
Marinade:
2½ dl (halv) tør hvidvin 
½ dl hvidvinseddike 
1 fed hvidløg 
4 nelliker 
1 spsk friskhakket merian eller 1 tsk tørret 
½ dl olie til stegning
 
Croûtoner: 
75 g smør 
4 skiver toastbrød eller formbrød 
Endvidere: 1 appelsin 
*
Sådan laves Svinekødsgryde, portugisisk
1. Befri kødet for sener og overflødigt fedt og skær det i strimler.
2. Bland alle ingredienserne til marinaden. 
Kom kødet i og lad det trække koldt og tildækket mindst 4 timer,
gerne længere. Vend kødet af og til. 
3. Lad kødet dryppe af i en sigte over en skål. 
Tryk det tørt med køkkenrulle. Si marinaden. 
 
4. Drys kødet med salt og varm olien på en (sauter)pande eller
i en lav, flad gryde og svits kødet på alle sider. 
Hæld 2 dl af marinaden ved. 
Dæmp varmen og lad kødet snurre ved svag varme og under låg ca
40 min, eller til kødet er mørt. 
Spæd evt. med mere marinade undervejs. 
 
Croûtoner:
5. Varm smørret på panden. 
Steg franskbrødsskiverne på begge sider. 
Del dem diagonalt, så der af hver skive bliver 2 trekanter. 
 
Servering:
Skræl appelsinen og skær fileterne fri mellem hinderne. 
Hæld kødet i et varmt, halvdybt fad. 
Garner med appelsinbåde og croutoner. 
 
Tips: Marinering kan udelades og væden i gryden erstattes
med vin/vand og bouillon. 
Flûtesskiver kan også steges til croûtoner. 
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Svinekød
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------