En græskarfrugt er virkelig alsidig, tænk bare på
pyntegræskar, som er en pryd for enhver opstilling af grønsager. Men syltede
græskar er både nemt og velsmagende
# Ingredienser
1 græskar på ca. 500 g
½ l eddike
500 g sukker (evt. krystalmelis)
stødt ingefær eller revet citronskal efter smag
* Tilberedning
Græskarret vaskes grundigt, tørres og skæres igennem.
Kernerne tages ud med en ske, og frugtkødet skæres i
passende små terninger.
Man kan også lave kugler med kartoffeljernet i stedet.
Græskarstykker eller -kugler lægges i eddiken i 24 timer.
Sukker opløses i vand, ca. ¾ til 1 l vil være passende.
Ingefær eller citronskal kommes i lagen, og græskarstykkerne
koges, indtil de er lyse og klare. Græskarstykkerne kommes på rene, skoldede
glas, og om nødvendigt koges saften lidt ind, inden den hældes over
græskarstykkerne.
Når syltetøjet er afkølet, lukkes glassene med pergament-,
syltepapir eller med glaslåg og gummiring.
INFO: På disse breddegrader trives spiselige græskar alle vegne,
så man kommer ikke så let i tanke om deres egentlige hjemsted:
Disse klatre-, krybeplanter stammer fra de Vestindiske Øer og
fra Mexico. De fandt vej til Europa i det 16. århundrede. Når græskarplanterne
først har fået godt fat ude i haven, behøver man i reglen ikke at bekymre sig
yderligere om dem - det samme gælder for squash, græskarrets lillebror.
Til denne opskrift er små græskar, med fast frugtkød,
velegnede. Hvis man imidlertid står med et større eksemplar på flere kilo, kan
man prøve at tilberede det på en lidt anden måde:
Man skærer det frugtkød ud af toppen, som skal bruges til
den sursøde syltning. Den tilbageblevne større underdel egner sig naturligt som
suppeterrin, og hvis man udhuler den tilstrækkelig omhyggeligt, og den ikke er
grov i kødet, kan den laves til en pikant suppe.
Suppen kræver stærke og godt afstemte krydderier, fx
skalotteløg eller almindelige løg, kød- eller grønsagsbouillon, salt, peber og
muskat. Næsten enhver smag bliver uden videre videregivet til frugtkødet og
dernæst til vores smagsløg.
Se alle
de bedste opskrifter med syltetøj, marmelade
og gelé
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Alkoholtester, Børnekokke eller Mad på 30 min.