Tærte med mazarin-creme, fersken og hindbær 
    
 
Bunden er sprød og
fyldet sødt af mazarin-creme, ferskner, hindbær og mandler. Du kommer aldrig
til at købe bagerens frugttærte igen, når du først har smagt denne her! ✅
Vores opskrift er nem og giver en fantastisk smagfuld tærte.
12 personer. Arbejdstid:
ca 45 min. plus hviletid. Bagetid: 15+5+30 minutter 
 
# Ingredienser
Mørdej: 
200 g hvedemel 
70 g flormelis 
100 g smør 
1 æg 
 
Mazarincreme: 
100 g rørsukker 
100 g blødt smør 
1 tsk vaniljesukker 
2 æg 
150 g god marcipan 
50 g hvedemel 
4 friske ferskener 
100 g friske hindbær
50 g smuttede mandler 
 
Tilbehør: 
cremefraiche 
 
* Tilberedning
1. Tænd ovnen på 175
°C. 
 
2. Kom hvedemel og
flormelis i en skål, og smuldr smørret heri. 
Saml dejen med
ægget. 
Er dejen for
klistret, tilsættes lidt mere mel. 
Er dejen derimod for
tør, tilsættes lidt koldt vand. 
Stil dejen køligt i
30 min, før den rulles ud. 
 
3. Rul tærtedejen
ud, så den passer til en tærteform på ca 27 cm diameter. 
Læg dejen i formen
godt ind i kanten, og klem overskydende dej af kanten. 
Prik bunden med en
gaffel. 
Læg et stykke
bagepapir i bunden, og fyld den med tørrede bønner. 
Bag bunden i ca 15 min. 
Fjern bønner og
bagepapir, og bag bunden i yderligere 5 min. 
 
4. Pisk sukker, smør
og vaniljesukker cremet, til det er lyst. 
Tilsæt æggene et ad
gangen. 
Riv marcipanen, og
vend den i cremen sammen med melet. 
 
5. Fordel cremen på
den bagte tærtedej. 
 
6. Skær ferskenerne
i både, og fordel dem på tærten sammen med hindbær. 
Drys med smuttede
mandler. 
Bag tærten i ca 30
min, til den er gyldenbrun. 
Server tærten lun
med cremefraiche. 
 
✅ Årets bedste opskrifter fås på
Kogebog.dk - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Tøm køleskab, 
Mad til 1
person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.