 
 
   
Her får du tiramisu i flere spændende udgaver. En tiramisu
er en klassisk italiensk ret. Det er den perfekte dessert, der kan serveres
året rundt.
Forberedelse: 35 min. 4 personer 
 
# Ingredienser
4 æg, blommer og hvider adskilte
150 g melis 
250 g mascarpone
1 nip salt
1 lille pose makroner
2½ dl kaffe 
2 spsk amaretto (mandellikør) 
2 spsk kakao 
 
* Tilberedning
Rør æggeblommer og sukker, indtil det er lyst og luftigt. 
Tilsæt mascarpone, bland det godt, og sæt til side et køligt
sted. 
Rør æggehviderne stive med saltet. 
Fold dem i mascarpone-cremen. 
Læg makronerne i kaffe blandet med amaretto. 
Knus dem med en gaffel. 
Læg skiftevis lag af makron og mascarpone-creme i
portionsforme 
eller -glas. Drys med kakao. Sæt mindst 2 timer på køl. 
 
Tiramisu med kirsebær
Tilsæt 10 udstenede kirsebær, der har trukket i amaretto.
 
Tiramisu med marsala
Udskift amarettoen med 3 spsk marsala og kagerne med 
smuldret lagkagebund.
 
Tiramisu med rom
Udskift amarettoen med 2 spsk mørk rom eller whisky, og 
brug ingefærsmåkager.
 
Tiramisu med kaffe og appelsin
Kom 1 tsk pulverkaffe og 1 spsk revet skal af 1 usprøjtet
appelsin 
i mascarpone-cremen.
Følg hovedopskriften men brug ladyfingers.
 
Se alle de bedste opskrifter med  Dessert  Is og sorbet  Frugt og bær  Tærter  Tiramisu 
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------