 
 
   
Her får du tiramisu i flere spændende udgaver. Vælg mellem
kaffe og kanel, med marsala, med Amaretto, med honningbrød og chokolade eller
uden kaffe. 
Forberedelse: 15 min. 8 personer. 
 
# Ingredienser
3 æg
100 g melis
2 tsk vaniljesukker
250 g mascarpone
2 spsk stødt kanel
24 ladyfingers
½ liter sort kaffe 
30 g kakao
chokoladeovertrukne kaffebønner, til pynt 
 
* Tilberedning
Del æggehvider og -blommer. 
Pisk blommerne med sukker og vaniljesukker. 
Tilsæt mascarpone og kanel, og pisk det hele godt sammen. 
 
Pisk hviderne stive, og fold dem forsigtigt i
mascarponecremen. 
 
Dyp kagerne i kaffen, og beklæd bunden af 8 høje glas med
dem. 
Dæk dem med et lag mascarponecreme. 
Fortsæt med skiftevis kager og creme. Slut af med creme. 
Drys med kakao, og pynt med chokoladeovertrukne kaffebønner.
Køl af 4 timer før servering. 
 
Tiramisu med marsala
Bland ½ dl marsala i 2 dl sort kaffe.
 
Tiramisu med amaretto
Rør efter behag 1-2 spsk amaretto i mascarponen.
 
Tiramisu med honningbrød og chokolade
Opvarm 3 dl vand, tilsæt 30 g kakao. Køl af, og tilsæt 8 cl
brandy.
Pisk 3 æggeblommer med sukker, tilsæt 2 spsk brandy samt 
mascarponen, dernæst 3 stiftpiskede æggehvider.
Dyp honningkageskiver i kakaoblandingen. Anret lagvis i
glas.
 
Tiramisu uden kaffe
Dyp kagerne i 3 dl mælk opvarmet og tilsmagt med hakket
chokolade.
Rør 2 tsk vaniljesukker i mascarponen.
Anret lagvis i glas, sigt flormelis og kakao over.
 
Se alle de bedste opskrifter med  Dessert  Is og sorbet  Frugt og bær  Tærter  Tiramisu 
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------