 
 
   
Superskøn tomattærte som hele familien vil elske. Mange
synes at nogen af de smukkeste tærter er tomattærter, i alle afskygninger. Den er
forholdsvis klassisk
6-8 stk.
 
# Ingredienser 
250 g butterdej 
600 g tomater på kviste 
300 g mozzarella
100 g sorte oliven i vineddike 
salt og peber 
1 bdt. frisk basilikum 
 
TILBEHØR: 
olie med chili 
 
* Tilberedning
 
 
1. Tænd ovnen på 210 °C. 
Læg den udrullede butterdej på et stykke bagepapir og 
skær en cirkel, ca. 28 cm i diameter.
  
 
 
2. Skær en ridse ca. 2 cm rundt langs kanten, 
men uden at skære dejen igennem. 
Prik dejen inden for kanten tæt med en gaffel. 
Pas på ikke at prikke kanten af tærten, men til 
gengæld prikke midterfeltet tæt. 
Så vil kanten rejse sig flot op under bagningen. 
Forbag tærten i 10 min ved 200 °C.
  
 
 
3. Imens tærten forbager, skæres de vaskede og 
tørrede tomater i ½ cm tykke skiver. 
Drys med salt og peber.
  
 
 
4. Skær mozzarellaen i 3 mm tykke skiver. 
Skær olivenkødet fra stenene.
  
 
 
5. Fordel tomater og mozzarella skiftevis i 
lag fra kanten og ind.
  
 
 
6. Drys med olivenkød. 
Skru varmen op til 240 °C (i alm. ovn) og 
stil tærten i ovnen i 10 min. 
Tag tærten ud af ovnen og drys straks 
med friskhakket basilikum. 
 
Servér tærten rygende varm med en lille flaske
chili-olie til selv at dryppe over.
 
VINFORSLAG: Hvid chianti. 
 
Se andre gode opskrifter med Tomat-tærte
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person,
Børnekokke eller Mad på 30 min.