 
 
   
Forret. Arbejdstid: 10 min. Stegetid, tomater: 4-5 min. Stegetid, løg: ca 5 min. Let at lave. Lav pris.
4 personer.
 
# Ingredienser
til Tomatbøf
500 g bøftomater 
1 æg 
40 g rasp (1 dl) 
salt og peber 
2 løg 
50 g smør til stegning
*
Sådan laves Tomatbøf
1. Pil løgene og skær dem i skiver. 
Steg dem gyldne i lidt af smørret. 
Læg dem på en varm tallerken. 
 
2. Skyl tomaterne og skær dem i ca 1 cm tykke skiver. 
Tryk dem forsigtigt tørre. 
3. Vend tomatskiverne først i sammenpisket æg, dernæst i
salt- og peberblandet rasp. 
Lad dem ligge lidt, så paneringen sætter sig. 
 
4. Lad smørret bruse af og steg tomatbøfferne ca 2 min. på
hver side. 
Anret dem på et varmt fad og fordel løgene over. 
Spis groft brød eller nye kartofler til. 
 
Tips: Tomatskiverne kan steges uden panering, så skal
de blot krydres med salt og peber.
 
Se alle de bedste opskrifter med Tomat
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
-----------
ooo OÔO ooo -----------