 
 
   
Tilbehør. Arbejdstid: 20 min. Ovntid: 18-20 timer. Skal trække: ca 1 uge. Middelsvær at lave. Høj pris.
   
# Ingredienser
til Tomater, tørrede
2 kg modne tomater 
1 spsk fint salt 
3-4 kviste frisk rosmarin
5 dl olie 
Sylteglas 
*
Sådan laves Tomater, tørrede
1. Sæt ovnen på 50 °C. 
Skyl tomaterne og befri dem for stilkefæstet. 
Skær dem i halve eller kvarte og drys dem med salt. 
 
2. Anbring tomaterne enkeltvis på ovnristen og stil dem midt
i ovnen. 
»Bag« tomaterne 18-20 timer, til de er tørre og seje. 
De skal have konsistens som tørrede abrikoser. 
 
3. Fordel tomaterne og kviste af frisk rosmarin i sylteglas
og hæld olien over. 
Luk glassene, stil dem koldt og lad tomaterne trække i ca 1
uge, før der spises af dem. 
 
Tips: Tørrede tomater egner sig som tilbehør til
stegte kødretter eller som fyld i salater, sandwich og pitabrød. Eller som
ingrediens i gryderetter. 
I en varmluftovn kan tomaterne tørres på 14-15 timer ved 40
°C. 
Søde, modne cherrytomater egner sig også. 
Opbevar glassene i køleskab. 
Holdbarhed: 2-3 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Tomat
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------