 
 
   
Tilbehør. Arbejdstid: 20 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer.  
   
# Ingredienser
til Tomatmayonnaise
500 g velmodne tomater 
20 g smør 
1 fed hvidløg 
 
Mayonnaise:
1 æggeblomme 
½ tsk salt 
1 dl olie 
1 spsk tomatpuré 
1 knsp salt 
peber 
*
Sådan laves Tomatmayonnaise
1. Skold og flå tomaterne. Befri dem for stilkefæste og
kerner. 
Skær tomatkødet i små tern. 
 
2. Damp tomatkødet i en gryde i smørret, til det meste af
væden er fordampet. 
Lad tomaterne blive kolde. 
Pil og hak hvidløget og rør det i tomaterne. 
 
Mayonnaise:
3. Rør æggeblomme og salt sejt i en skål. 
Tilsæt olien dråbevis under kraftig omrøring. 
Rør olien helt ind, før mere olie tilsættes.
Når mayonnaisen begynder at stivne, kan olien tilsættes i en
tynd stråle. 
Se Mayonnaise.
 
4. Rør de afkølede tomater i mayonnaisen sammen med tomatpuré.
Krydr med salt og peber. 
 
Tips: Server tomatmayonnaisen til fx Laks, rå, Havørred i gelé
eller Rejer, grillede.
Tomatmayonnaisen passer også fint til Fondue bourguignonne.
Alle ingredienserne skal have samme (stue)temperatur, ellers
skiller mayonnaisen. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Tomat
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------