 
 
   
Tilbehør. Arbejdstid: 30 min. Kogetid i alt: 10-12 min. Skal trække: mindst 2 døgn. Middelsvær at lave. Lav pris. 
   
# Ingredienser
til Tomatpickles, grøn
1500 g små grønne tomater
500 g små løg 
 
Lage:
2 tsk peberkorn 
2 tsk sennepskorn 
2 hylstre spansk peber eller 1 pose syltekrydderier
7,5 dl eddike 
525 g sukker (godt 6 dl) 
1½ spsk salt 
konserveringsmiddel 
Gazepose 
Sylteglas 
*
Sådan laves Tomatpickles, grøn
1. Skyl tomaterne og skær dem i kvarte. 
Pil løgene og skær også dem i kvarte. 
 
Lage:
2. Kom peberkorn, sennepskorn og spansk peber i en lille
gazepose og sy den til. 
Kom eddike, sukker og salt i en gryde. 
Bring blandingen i kog og rør, til sukkeret er helt opløst. 
Kom krydderiposen i gryden sammen med tomater og løg. 
 
3. Bring atter gryden i kog og lad blandingen koge ved svag
varme og uden låg ca 5 min. 
 
4. Skyl imens glassene med konserveringsmiddel. 
Løft tomater og løg op af gryden med en hulske og fordel dem
i glassene. 
Lad lagen koge yderligere 5 min. 
Tag krydderiposen op og skum lagen. 
Hæld den over grønsagerne i glassene: lagen skal dække. 
Luk glassene og lad pickles'en trække mindst 2 døgn. 
 
Tips: Server tomatpickles til kød- eller fiskeretter.
 
Se alle de bedste opskrifter med Tomat
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------