Torsk er en fast hvidfisk og dens smag forhøjes til mindst det dobbelte, når den tilberedes og serveres med fennikel. Hurtigt let og lækkert
Forberedelse 10 min + marinering. Tilberedning 15 min. 4 portioner
#Ingredienser
4 torskekoteletter à 200 g
1 spsk olie
2 spsk ouzo (valgfrit)
1 tsk balsamicovineddike
saften af 2 citroner
½ tsk friskkværnet peber
FENNIKEL TILBEHØR:
2 knolde fennikel
1 spsk olie
1½ dl fiske- eller grønsagsbouillon
1 rød peberfrugt, strimlet
6 forårsløg i tynde skiver
citronbåde til garnering
* Tilberedning
1. Læg torskekoteletterne ved siden af hinanden i et
halvdybt fad.
Hæld olie, ouzo, vineddike og friskpresset citron over.
Krydr med sort peber.
2. Dæk fisken til og stil den i køleskabet i 10 min.
Vend torskekoteletterne og øs marinaden over.
Dæk til og lad det stå koldt mindst 10 min til.
3. Skær fenniklen i kvarte og skiv så delene tyndt.
Opvarm olien på en pande og tilsæt fenniklen.
Steg fenniklen i 1-2 min og tilsæt bouillonen.
Lad det simre i 5 min, til fenniklen begynder at blive mør.
Tag panden fra varmen og tilsæt peberfrugt og forårsløg.
4. Grill eller steg torskekoteletterne 3-4 min på hver side,
til
koteletterne er hvide hele vejen igennem.
5. Anret fennikelblandingen på tallerkener, og læg
torskekoteletterne ovenpå.
Hæld skyen fra grønsagerne over.
Garner med citronbåde.
Torskekotelet med fennikel:
Pr. portion: Energi: Kcal 228 = kj 957
Kulhydrat 5 g Protein 34 g Fedt 8 g (32%) Fibre 4 g
• Fennikel indeholder intet fedt.
• Fisk indeholder meget B-vitamin.
Tips:
Vælg fennikel som ikke er alt for stor og som
har friske grønne blade. De afskårne stilke må
heller ikke være for tørre.
Bouillon findes i mange forskellige varianter.
Den almindeligste form er bouillonterningen.
Næringsværdien varierer en del.
De indeholder dog altid meget salt.
Se alle de bedste opskrifter med Fisk og Skaldyr
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.