 
 
   
Sauce. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 20 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.  
   
# Ingredienser
til Trøffelsauce
1 ds trøfler (»smuler«) (15 g) 
½ dl (halv)tør madeira
1 løg 
1 lille gulerod 
1 lille stængel blegselleri 
25 g smør 
1½ spsk hvedemel 
2 dl stegesky eller bouillon 
 
Krydderurtebuket:
2 kviste persille 
1 kvist timian 
1 laurbærblad 
 
Endvidere:
1 dl bouillon 
25 g smør 
Ufarvet bomuldsgarn 
*
Sådan laves Trøffelsauce
1. Kom trøffellagen i en lille gryde. 
Hak trøflerne fint med en skarp kniv og kom dem i gryden
sammen med madeira. 
Lad det koge småt under låg 1 minut. 
Tag gryden fra varmen. 
 
2. Pil løget, skræl guleroden og skyl blegsellerien. 
Skær grønsagerne i små tern. 
Svits grønsagerne i en anden gryde i smørret, uden at de
tager farve. 
Rør melet i og lad det snurre brunt. 
 
3. Spæd langsomt under omrøring med stegesky eller bouillon.
Bind krydderurtebuketten sammen med ufarvet bomuldsgarn og
kom den i gryden.
Læg låg på og lad saucen koge småt ca 20 min. 
 
4. Si saucen og kom den tilbage i gryden. 
Tilsæt bouillon og madeira med trøfler og bring atter saucen
i kog. 
Krydr med salt og peber. Pisk smørret i saucen lige inden
serveringen. 
 
Tips: Server saucen til stegt kalve- eller oksekød, Kalvetunge, kogt eller Brisler, panerede. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Trøfler
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------