Rådyr er en af de mest populære typer vildt med meget kraftfuldt
og mørt kød. Denne opskrift bringer det bedste frem i kødet. Det simrer ganske
langsomt i rødvin, og saucen piftes op med enebær og ribsgelé.
Forberedelsestid 30 min. Tilberedning 2 timer. Krævende. Til 4
pers.
# Ingredienser
750 g skært rådyrkød eller 2 kg rådyrkoteletter med skaft
185 g perleløg
2 spsk olie
250 g champignon
1 fed hvidløg, presset
1 spsk hvedemel
2½ dl rødvin
1 spsk ribsgelé
6 enebær, knuste
* Tilberedning
1. Ovnen forvarmes til 170 °C.
Hvis der bruges skært rådyrkød, skæres det i 4 cm tern.
2. Perleløgene lægges i en lille gryde og dækkes med koldt
vand.
Bring vandet i kog og lad løgene simre i ca. 2 min. Hæld
vandet fra.
Olien opvarmes i en ovnfast gryde, der rummer ca. 2,5 l.
Når olien er meget varm, brunes kødet, gerne lidt ad gangen.
Kødstykkerne skal brunes godt på alle sider.
Tag kødet op af gryden og hold det varmt.
3. Hæld perleløgene i gryden og lad dem stege, til de er
smukt gyldne.
Tilsæt hvidløg og champignon og steg videre i ca. 1 min.
Tilsæt melet og rør kraftigt i ca. 1 min.
Derefter røres vinen samt 2½ dl vand i retten.
Tilsæt også lidt salt og bring det i kog.
Kom de brunede kødstykker tilbage i gryden, læg låg på og
stil gryden i ovnen i 1½ time.
4. Tag gryden ud af ovnen og hæld al væden over i en lille
gryde gennem en finmasket si.
Bring væden i kog og lad den koge ind i ca. 1 min.
Tilsæt ribsgelé og knuste enebær.
Den indkogte sauce hældes igen over kødet.
Stil gryden tilbage i ovnen i endnu 15 min.
Ragouten serveres rygende varm, fx med en rodfrugtmos af
kartofler og selleri.
Se alle de bedste opskrifter med Gryderetter
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.