 
 
   
En anderledes dessert. Med syrlig yoghurt, kraftig vaniljesmag
og forfriskende kirsebær, er den et sikkert hit. En flot dessert i glas
Vaniljestangen tilfører ingen kalorier. Kirsebær indeholder
fibre. 
Forberedelse 15 min. Tilberedning 10 min. 4 portioner
 
# Ingredienser: 
600 g kirsebær på glas 
100 g Lady Fingers - småkager til serveringen 
4 spsk mandellikør eller kirsebærsaft fra glasset 
 
YOGHURT-VANILLECREME: 
3 æggeblommer 
1 dl sukker 
1 tsk Maizena 
3 dl letmælks-yoghurt 
1 vaniljestang 
 
* Tilberedning:
1. Pisk æggeblommer, sukker og Maizena, over et 
kogende vandbad, til en luftig og lun masse. 
Flæk vaniljestangen på langs og læg den i massen. 
Pisk yoghurten i lidt ad gangen. 
 
2. Tag vaniljestangen op og skrab de sorte korn ud 
og rør dem i massen. 
Hæld det i gryden og opvarm det langsomt under 
omrøring til massen jævner (se Tips). 
Lad det køle noget af. 
 
3. Lad kirsebærrene dryppe af og gem saften hvis 
du ikke bruger likør. 
Fordel kirsebærrene i bunden af de 4 glas. 
Smuldr småkagerne ovenpå kirsebærrene og dryp 
med likør eller kirsebærsaft. 
 
4. Hæld vaniljecreme over bær og småkager (se Tips). 
Fortsæt med bær, småkager, likør og creme til 
glassene er fyldte og ingredienserne er brugt op. 
Stil glassene i køleskabet til cremen er fast. 
Drys med resten af småkagerne og pynt med kirsebær. 
 
GENVEJ 
Anvend færdig vaniljecreme og giv den ekstra smag 
med vaniljestang. Følg i øvrigt opskriften. 
 
Yoghurtdessert med bær:
Pr. portion: Energi: Kcal 386 = kJ 1621 
Kulhydrat 57 g Protein 8 g Fedt 14 g (33%) Fibre 4 g 
 
Tips:
 
 
Vaniljecremen er færdig når den er så tyk at den hænger 
fast på bagsiden af skeen.
Opvarm cremen ved svag varme og rør rundt hele tiden. 
 
 
For at forhindre glassene i at springe kan du sætte 
en rustfri kniv i glasset. mens cremen hældes i. 
Kniven leder cremens varme bort fra glasset. 
 
Se alle de bedste
opskrifter med Desserter
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.