 
 
   
Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 20 min. Bagetid: ca 1 time. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 
   
# Ingredienser
til Yoghurtkage, græsk
175 g smør 
250 g sukker (ca 3 dl) 
4 æg 
300 g hvedemel (5 dl) 
1 tsk bagepulver 
1 tsk natron 
¼ tsk salt 
1½ dl yoghurt naturel 
1 usprøjtet citron, reven skal af 
Drys: flormelis 
smør og hvedemel til formen 
Springform 
*
Sådan laves Yoghurtkage, græsk
1. Sæt ovnen på 180 °C. 
Rør smørret blødt og hvidt med sukkeret. 
Del æggene i blomme og hvide og tilsæt æggeblommerne
enkeltvis under omrøring. 
 
2. Bland de tørre dele: mel, bagepulver, natron, salt og
citronskal. 
Rør det i smør-æggeblandingen. 
 
3. Smør springformen og drys den med mel. 
Pisk æggehviderne meget stive. 
Rør yoghurten i dejen og vend derpå forsigtigt de
stiftpiskede æggehvider i. 
 
4. Fyld straks dejen i den smurte form og bag kagen på
nederste rille i ovnen i ca 1 time. 
Stik i kagen med en strikkepind: der må ikke hænge dej ved. 
 
5. Lad kagen svale lidt i formen, før den lempes over på en
bagerist til afkøling. 
Drys med sigtet flormelis. 
 
Tips: Er yoghurten meget vandet, skal den dryppe af
30 min. i et kaffefilter først. 
Den afdryppede mængde yoghurt skal være 1½ dl. 
Kan fryses. Holdbarhed: 3-4 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Skærekage
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------