 
 
   
Dejlig opskrift på skøn og lækker kæmpebøf med løg, peberrod
og rå æggeblomme - Prøv den her! Desuden en spændende opskrift på Porrebøf med bacon
Til 4 personer. Tilberedningstid:
ca. 20 min. Stegetid: ca. 15 min. Kan fryses, men forringes 
 
# Ingredienser:
500 g hakket oksekød
2 løg 
salt, peber 
75 g smør el. margarine
reven peberrod 
kapers 
persille 
evt. rå æggeblommer 
 
* Tilberedning:
1. Bland det hakkede
kød med revet løg, salt og peber. 
Form farsen til en stor
bøf. 
Smelt fedtstoffet gyldent
og kom kødet på. 
Lad bøffen stege 6-7
min og vend den derpå. 
 
Det går lettest sådan:
hæld fedtstoffet fra panden og gem det. 
Læg et låg over panden
og vend den med et hurtigt tag, 
hæld fedtet tilbage på panden og steg bøffen yderligere 6-8 min. 
 
2. Server bøffen med
reven peberrod, kapers og friskhakket persille. 
En rå æggeblomme er godt
til. 
 
Porrebøf
Til 4 personer. Tilberedningstid:
ca. 25 min. Stegetid: ca. 15 min. Kan fryses, men forringes 
 
# Ingredienser:
250 g hakket oksekød
250 g hakket flæskesmåkød
100 g hakket kyllingelever 
2 skiver bacon 
1 porre 
salt, peber 
75 g smør el. margarine
 
* Tilberedning:
1. Bland hakket okse-
og flæskekød med den hakkede kyllingelever. 
Tilsæt bacon i strimler
og meget fintsnittet porre. 
Krydr med salt og peber.
 
2. Smelt fedtstoffet
gyldent. Form farsen til en stor bøf og kom den på panden. 
Lad den stege 6-7 min.
Vend bøffen, og det går
lettest sådan: 
Hæld fedtet fra panden
og gem det, læg et låg over og vend panden med et hurtigt tag, 
fjern låget og hæld fedtstoffet
tilbage på panden. 
Steg bøffen yderligere
6-7 min. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Hakket kød
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.