 
 
  Prøv denne enkle fiskeret og opdag, hvor let det er at lave god fisk. Her har vi bagt torsken ind under et sprødt dække. Fisk er let
fordøjelig mad. 
Forberedelse 15 min. Tilberedning 20 min. 4 portioner 
 
#Ingredienser
4-6 (800 g) torskefileter 
salt og peber 
saften af ½ citron 
1 bundt persille 
1 fed hvidløg 
1½ dl rasp 
2 æg 
1¼ dl fløde 13% 
2 tsk tomatpuré 
2 spsk smør eller margarine + fedtstof til fadet 
 
* Tilberedning
1. Smør et ovnfast fad med fedtstof. 
Skyl og tør fiskefileterne. 
Drys dem med salt og peber på begge sider og 
læg dem i det ovnfaste fad. 
Dryp dem med friskpresset citronsaft. 
 
2. Nip bladene af persillestilkene og hak dem fint. 
Pil og hak hvidløget. 
Sæt ovnen på 225 °C. 
 
3. Bland rasp, persille, hvidløg, æg, fløde og tomatpuré. 
Smag til med salt og peber. 
 
4. Fordel raspblandingen over fiskefileterne. 
Fordel fedtstoffet henover og sæt fadet i ovnen 
i 15-20 min til skorpen er gylden og fisken er færdig. 
 
Torsk under dække: 
Pr. portion: Energi: Kcal 403 = kj 1692 
Kulhydrat 16 g Protein 42 g Fedt 19 g (42%) Fibre 1 g 
• 200 g fisk dækker kroppens dagsbehov for animalsk protein.
 
VARIATION 
Du kan udmærket anvende anden fast fisk i denne opskrift, 
fx sej, kuller, helleflynder eller rødspætte. 
Dækket kan krydres kraftigere med fx ½ tsk chilipeber. 
Eller bland lidt sesamfrø i raspen. 
 
Tips:
 
 
Frisk fisk smager altid bedst, men du kan 
også udmærket anvende frosne fiskefileter. 
Kontroller at frostpakken ikke er gået itu og 
at der ikke er store iskrystaller på fisken. 
Fisken kan da have været optøet under 
transporten og så frosset igen og fisken mister 
sin gode smag. 
Lad fisken optø i fadet inden dækket lægges på. 
Fisken bliver saftigere hvis bunden af fadet 
dækkes med friske tomatskiver eller blancheret 
spinat. Krydr tomat eller spinat med salt og peber 
og fortsæt derefter som anvist i opskriften. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Fisk og Skaldyr
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.