 
 
Grøn ærtesuppe. Nem opskrift på en forrygende smuk og lækker
suppe, som kan serveres både varm og kold. Få den bedste opskrift lige her...
Til 4-6 personer. Tilberedningstid: ½ time 
 
# Ingredienser
250 g frosne ærter 
4 dl vand eller bouillon 
6 dl mælk 
10 g smør 
1 spsk hvedemel 
1 pk pålægsskinke eller 1 tyk skive frokostskinke 
1 lille bæger yoghurt naturel
peber fra kværn
 
* Fremgangsmåde
1. Sæt halvdelen af de frosne ærter over i lidt vand og lad
dem koge efter anvisningen på pakken. 
Hæld væden fra og kør ærterne gennem en blender eller gnid dem gennem en sigte.
 
2. Kom ærtemosen tilbage i en stor gryde. Hæld mælk og vand/
bouillon ved og bring det i kog. 
 
3. Rør smørret blødt og rør hvedemelet i. 
Pisk denne smørbolle i suppen, til den jævner. 
Hæld resten af de frosne ærter i suppen og lad den simre 3-4
min, til ærterne er kogte. 
 
4. Skær fedtet af skinken, der snittes i små terninger (som
en grønært). 
Kom dem i suppen. 
 
5. Tag gryden fra varmen og rør yoghurten i. 
Smag suppen til med rigeligt peber. 
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
 
Se alle opskrifter på suppe HER 
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.