Logo

Hvedebrød, groft

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvedebrød, groft 

 
Brød Bagværk Hjemmebag Arbejdstid: 25 min. Hævetid: 30 min. + 20 min. Bagetid: ca 40 min. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. Mængde: 2 brød

 
# Ingredienser til Hvedebrød, groft:
120 g knækkede hvedekerner (ca. 2 dl)
100 g fuldkornshvedemel (knap 2 dl)
3½ dl vand
3 dl A-38
50 g gær
2 spsk honning
2 tsk salt
1 spsk olie
ca. 800 g hvedemel (ca. 13,3 dl)
Endvidere:
mælk til pensling
knækkede hvedekerner til pynt
*
Sådan laves Hvedebrød, groft:
1. Bland de knækkede hvedekerner og fuldkornsmelet, kog vandet op og hæld det over og lad det trække 10 min.

 
2. Rør A-38 i og smuldr gæren i.
Tilsæt honning, salt og olie og rør det til en lind grød.

 
3. Ælt melet i lidt ad gangen, til dejen føles smidig og lidt fugtig.
Lad dejen hæve under et klæde 30 min.
Sæt ovnen på 220 °C

 
4. Slå dejen ned og form 2 brød, runde eller aflange.
Lad dem efterhæve på bagepladen 20 min, tildækket.

 
5. Rids brødene med en skarp kniv fx i rudemønster, pensl med mælk og drys lidt knækkede hvede kerner over.
Bag brødene ca 40 min. De skal lyde hult, når man banker på dem.
Lad brødene afkøle på en bagerist, utildækket, så forbliver skorpen sprød.

 
Tips: A-38 kan erstattes af et andet surmælksprodukt, fx ymer eller yoghurt naturel.
Bagværk bagt med surmælksprodukter holder sig frisk længe.
Ønskes et grovere brød, kan 2 dl hvedemel erstattes af 2 dl grahamsmel.
Man kan ikke bytte al hvedemelet med en grovere melsort, da det ikke har samme hæveevne (glutenindhold).
Grovere melsorter kræver længere hævetid og en lidt anden fremgangsmåde. Se Fuldkornsbrød.
Kan fryses. Holdbarhed: 6 måneder.

 
Se de bedste opskrifter med Hvede

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.216 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her