 
 
   
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ¾-1 time. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.
   
# Ingredienser
til Kalv à la Marengo:
700-800 g kalveinderlår eller kalvetykkam 
salt og peber 
Endvidere:
¾ dl olie 
10 skalotteløg 
2 fed hvidløg 
500 g modne tomater (evt. flåede i dåse) 
2 dl lys bouillon eller vand 
1½ dl (halv)tør hvidvin 
 
Krydderurtebuket:
1 bdt persille 
1 laurbærblad 
1 lille kvist timian eller 5-6 basilikumblade 
salt og peber 
 
Garnering:
200 g champignon 
20 g smør 
 
Tilbehør:
6-8 skiver Flûtes
olie eller smør til stegning 
*
Sådan laves Kalv à la Marengo.
1. Skær kødet i mundrette stykker. Krydr dem med salt og
peber. 
 
2. Varm olien op i en gryde og svits kødstykkerne heri. Tag
dem op. 
 
3. Skold og flå tomaterne. Dåsetomater skal bare dryppe af. 
Fjern kernemassen og skær tomatkødet i mindre stykker. 
 
4. Svits de pillede løg og hakkede hvidløg i gryden.
Kom tomaterne i, varm det igennem, tilsæt bouillon, hvidvin
og krydderurtebuket, lad det koge op, skum eventuelt, og læg kødet i gryden. 
Krydr med salt og peber. 
Læg låg på og lad retten mørne under låg for svag varme ¾-1
time, til kødet er godt mørt. Fjern krydderurtebuketten. 
 
Garnering:
5. Skær rodskiven af svampene, skyl dem kort og koldt, tør
dem og svits dem nogle min. i smør på en pande. 
 
Croûtons:
6. Varm fedtstoffet op på panden og steg Flûteskiverne
gyldne på begge sider. 
Lad dem ligge kort på fedtsugende papir. 
 
Anretning:
7. Server i lågfad, læg svampene øverst og server croûtonerne
til. 
Løse ris kan ledsage.
 
Tips: Se også Høne à la Marengo. 
 
Retten kan jævnes let med 1 spsk hvedemel rørt glat med
koldt vand. 
Kan fryses. Holdbarhed: 3-4 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------