Logo

Rubinsteinkage - let og godt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rubinsteinkage - let og godt

 
Bedste opskrift på en dejlig rubensteinkage. En dessert, der har en skøn og fantastisk smagskombination med makroner, nougat og en dejlig romfromage.

 
Kage Dessert. Arbejdstid: ca 2½ time. Bagetid, makronbund: ca 40 min. Bagetid, vandbakkelser: 15-20 min. Afkøles, fromage: 30-40 min. Afkøles, nougat: ca 30 min. Svær at lave. Høj pris. Kan tilberedes i mikroovn. 10-12 personer.

 
# Ingredienser til Rubinsteinkage
Makronbund:
100 g mandler (2 dl)
2 æggehvider
100 g sukker (ca 1¼ dl)
1 knsp bagepulver

 
Vandbakkelser:
20 g smør
2 spsk vand
knap 25 g hvedemel (2½ spsk)
1 æg

 
Romfromage:
4 æggeblommer
70 g flormelis (ca 1 dl)
4 blade husblas
5 spsk brun rom
5 dl piskefløde
Endvidere:
2-3 spsk hindbærsyltetøj
1 spsk brun rom

 
Nougat:
85 g sukker (1 dl)
25 g mandler (½ dl)

 
Pynt:
2 dl piskefløde
30 g overtrækschokolade
1 spsk ribsgelé
Springform: 22-24 cm
*
Sådan laves Rubinsteinkage
1. Sæt ovnen på 150 °C.

 
Makronbund:
2. Skold og smut mandlerne. Mal dem fint.
Pisk æggehviderne meget stive og vend malede mandler, sukker og bagepulver i.

 
3. Beklæd en bageplade med bagepapir og tegn en cirkel på størrelse med springformen.
Fordel dejen i cirklen og sæt straks pladen på ovnens midterrille.
Bag bunden gylden, ca 40 min.
Lad bunden afkøle utildækket på en bagerist.
Fjern først bagepapiret, når bunden er kold.

 
Vandbakkelser:
4. Sæt ovnen på 225 °C. Kom smør og vand i en gryde og bring det i kog.
Rør melet i og rør kraftigt, til massen er glat og slipper skeen.

 
5. Tag gryden fra varmen og lad dejen svale lidt.
Pisk ægget let sammen med en gaffel og rør det i lidt ad gangen.
Dejen skal være tyk og blank. Måske skal al ægget ikke røres i.

 
6. Sæt dejen på en smurt bageplade i små toppe -
eller på en plade beklædt med bagepapir. Brug to teskeer.
Vandbakkelser hæver meget under bagningen.
Der skal blive ca 12 stk. af denne portion.

 
7. Bag vandbakkelserne midt i ovnen 15-20 min.
Åbn ikke ovndøren de første 10 min., de falder nemt sammen.
Tag en ud, når tiden er gået og lad den stå et øjeblik.
Holder den faconen, kan resten tages ud af ovnen.
Lad vandbakkelserne svale utildækket på en bagerist.

 
Romfromage:
8. Sæt husblassen i blød i rigeligt, koldt vand 8-10 min.

 
9. Pisk æggeblommer og sukker lyst og skummende.
Rør det meste af rommen i.
Pisk fløden til skum.

 
10. Knug husblassen fri for vand og smelt den i vandbad, se Bain-marie.
Rør lidt rom i.

 
11. Rør den håndvarme husblas i æggemassen i en tynd stråle.
Rør, til massen begynder at stivne. Vend flødeskummet i.

 
12. Læg makronbunden på et rundt serveringsfad.
Sæt springformens kant rundt om.
Dryp makronbunden med rom og fordel hindbærsyltetøjet over.
Dæk med fromagen.
Lad den stivne lidt og form den let kuplet med en dej skraber.
Lad fromagen stivne helt på et svalt sted, evt i køleskab, mindst ½ time, gerne længere.
Vær opmærksom på, at stærkt lugtende ting i køleskabet kan påvirke smagen uheldigt.

 
Nougat:
13. Skold og smut mandlerne. Hak dem groft.
Hav et stykke bagepapir parat på en bageplade eller gnid pladen med smør eller olie.

 
14. Smelt sukkeret på en tør pande. Hold øje med det.
I samme øjeblik sukkeret er lysebrunt, røres mandlerne i.
Lad nougaten blive brun, men ikke branket.

 
15. Hæld straks massen på pladen, pas på, den er meget varm.
Lad den blive helt kold.
Kom den kolde nougat i en madegnet plastpose og knus den, fx med kagerullen.

 
Pynt:
16. Springformens kant løsnes fra fromagen med en kniv og fjernes.
Glat fromagen med en kniv dyppet i kogende vand, hvis den er ujævn.

 
17. Smelt chokoladen over ikke for varmt vandbad. Dyp vandbakkelsernes top.

 
18. Pisk fløden til skum.
Skær et lille hak i vandbakkelserne og sprøjt lidt flødeskum i.
Pynt kagen med flødeskum og gelé.
Sæt vandbakkelserne langs kanten. Drys med knust nougat.

 
Tips: Makronbunden kan bages i forvejen og opbevares i kagedåse nogle dage, eller den kan købes færdigbagt.
Nougaten kan også laves i forvejen.
Se Hindbærsyltetøj.
Friske hindbær drysset med sukker kan erstatte syltetøjet.
Vandbakkelserne kan også fyldes med lidt fromage eller overtrækkes med Chokoladeglasur.
Fromage og makronbund kan lægges sammen dagen før kagen skal spises.
Makronbunden kan bages uden bagepapir på en letsmurt plade, men bunden er vanskelig at få hel af. Derfor må bagepapir anbefales her.
Rubinsteinkagen er opkaldt efter komponisten og pianisten Anton Rubinstein (1829 – 1894).

 

Se alle de bedste opskrifter med Dessert

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 8.516 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her