 
 
   
Dessert Arbejdstid: 20 min. Afkøles: ca 2 timer. Middelsvær at lave. Lav pris. Fryse-egnet. 
4 personer.  
 
 
# Ingredienser til Ingefærfromage:
2 æg 
¾ dl sukker 
2 spsk citronsaft 
1 tsk reven skal af usprøjtet citron 
2 tsk reven frisk ingefær 
5 blade husblas 
2 dl piskefløde 
*
Sådan laves Ingefærfromage:
1. Sæt husblassen i blød i koldt vand 7-8 min. 
 
2. Del æggene og pisk æggeblommer og sukker let og luftigt.
Tilsæt den revne citronskal og den revne ingefær. 
 
3. Tag husblassen op med det vand, der hænger ved. 
Læg den i en skål og smelt den over vandbad. 
 
4. Pisk æggehviderne stive. Pisk fløden til skum. 
 
5. Hæld den håndvarme husblas i æggemassen i en tynd stråle
og rør, så husblassen straks blandes i æggemassen. 
 
6. Vend halvdelen af flødeskummet i fromagen, når den
begynder at stivne. 
 
7. Vend forsigtigt de piskede æggehvider og det resterende
flødeskum i. 
 
8. Hæld fromagen op i en skål eller fordel den i portionsglas
og stil den koldt et par timer. 
 
Tips: Den friske ingefær kan erstattes af 3 tsk finthakket syltet
ingefær.
Fordel eventuelt fromagen i chokoladeskaller. Portionen
rækker til 8 skaller. 
Pynt med citronmelisseblade. 
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder. 
 
Se flere
opskrifter med Ingefær
Se flere
opskrifter med Dessert
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------