 
 
  Hvis du vil spise noget vegetarisk, er denne kartoffelkage
et perfekt forslag. Den giver en dejlig mæthed og smager helt vidunderligt.
Server til grillet kylling eller roastbeef. 
• Denne ret er relativt mager. 
Forberedelse 20 min. Tilberedning 30 min. 6 portioner 
 
# Ingredienser
1 kg kartofler 
2 løg 
1 porre 
1 spsk hvedemel 
1 stort æg 
1 æggehvide 
½ tsk salt 
½ tsk sort peber 
1 spsk olie 
½ dl (40 g) reven ost 
 
* Tilberedning
1. Skræl kartoflerne og riv dem groft. 
Riv løgene og skær porren i fine strimler. 
Bland kartofler, løg og porre med melet. 
Rør æg og æggehvide i. Krydr med salt og peber. 
 
2. Smør en teflonpande med ½ spsk olie. 
Varm olien og hæld kartoffelmassen på. 
Pres massen sammen med en stegespade til 
en stor flad pandekage. 
 
3. Steg den ene side af kagen ved jævn varme i ca. 15 min. 
Pres med stegespaden med jævne mellemrum. 
Læg en stor tallerken eller et låg over panden. 
Vend kagen, så den ligger på tallerkenen/låget. 
Tør panden og hæld resten af olien på. 
Lad kagen glide tilbage på panden med den ubagte side nedad.
 
4. Fortsæt med at stege kagen som tidligere i ca. 15 min. 
Når den er færdig, lader du den glide ned på en stor
tallerken. 
Drys med den revne ost. 
Skær kartoffelkagen i lagkagesnitter. 
Server den gerne med en god salat til. 
 
SERVERINGSFORSLAG 
Server kartoffelkagen med lidt cremefraiche som du blander 
med lidt koncentreret æblejuice eller en eller anden slags chutney. 
 
Gylden kartoffelkage:
Pr. portion: Energi: Kcal 192 = kj 806 
Kulhydrat 31 g Protein 8 g Fedt 4 g (19%) Fibre 3 g 
 
Tips:
 
 
Resultatet bliver bedre, hvis man presser 
regelmæssigt med stegespaden. 
Bunden bliver ensartet brun og det er lettere 
at vende kagen. 
 
 
Lad kagen stege i fred. 
Forsøg ikke at vende den i luften som en 
pandekage, for den sprækker meget let. 
 
Se alle de bedste
opskrifter med Kartofler og med Grønsager.
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min..