
 
Denne gryde er SÅ lækker! Og så giver den rigtig mange
muligheder, fordi du kan skifte så mange ting ud fx kød og frugt. Vil helt
bestemt anbefale ...
Til 6 personer.
Tilberedningstid: ca ½ time. Kogetid: ca 10 min. (med kogt høne). Ikke
fryseegnet 
 
# Ingredienser
1 høne 
1 mellemstor squash
(300 g) 
1 gulerod 
1 porre 
1 lille
blomkålshoved 
2 stilke blegselleri
3 dl hønsekødsuppe 
2 appelsiner 
1 grapefrugt 
salt og peber 
 
* Tilberedning
1. Kog den
istandgjorte høne i vand tilsat salt og hele peberkorn i 1½-2 timer. 
Skær det kogte hønsekød i smalle stykker. 
 
2. Skær den skyllede
squash i tynde skiver, guleroden i smalle stave og porren i ringe. 
Del blomkålen i små
buketter og blegselleristilkene i smalle stykker. 
Kom alle grønsagerne
i en gryde og tilsæt hønsekødsuppe samt saften fra 1 appelsin. 
Lad det koge 5 min. 
 
3. Skræl
grapefrugten samt den anden appelsin. 
Træk den hvide hinde
af »bådene«. 
Kom frugten i gryden
til grønsagerne sammen med hønsekødet. 
Varm det godt
igennem og smag til med salt og peber. 
Serveres med brød
til eller bagte kartofler.