Logo

Jordbærfromage

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Jordbærfromage 

 
Dessert. Arbejdstid: ½ time Afkøling: mindst 1 time. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet.
4 personer.  

 
# Ingredienser til Jordbærfromage:
500 g friske jordbær
6 blade husblas
3 æg
65 g sukker (ca ¾ dl)
2,5 dl piskefløde
*
Sådan laves Jordbærfromage:
1. Sæt husblassen i blød i ri­geligt, koldt vand 5-8 min.

 
2. Skyl jordbærrene og pil dem. Tag nogle fra til pynt.
Mos resten af jordbærrene med en gaffel eller blend dem.

 
3. Pisk æg og sukker lyst og skummende, hurtigst med el-pisker.
Vend jordbærmosen i.

 
4. Pisk fløden stiv. Tag lidt fra til pynt.

 
5. Tag husblassen op af udblødningsvandet og smelt den over vandbad med det vand, der hænger ved.

 
6. Lad husblassen svale håndvarm, og hæld den under omrøring i jordbær-æggeblandingen. Rør, til det begynder at stivne.

 
7. Vend forsigtigt flødeskummet i.
Hæld fromagen i en serveringsskål eller i portionsglas og stil den koldt til servering.
Pynt ved serveringen med det resterende flødeskum og jordbær.

 
Tips: Uden for jordbærsæsonen kan friske bær erstattes af frosne, der blot tøes op inden brug og tilsættes et ekstra blad husblas.
Er de sødet, skal sukkermængden halveres.
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.

 
Jordbærskum:
Skyl og pil 250 g jordbær.
Mos dem med en gaffel og smag til med et par spiseskefulde sukker.
Vend bærrene i 2,5 dl stiftpisket fløde. Jordbærskum egner sig som fyld i vandbakkelser og lagkager eller sammen med frisk frugtsalat og melon.

 
Se flere opskrifter med Jordbær

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 10.548 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her