Logo

Vandbakkelseskrans med appelsinkompot

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vandbakkelseskrans med appelsinkompot 

 
Dessert. Arbejdstid: 40 min. Bagetid: ca 30 min. Afkøles, appelsinkompot: ca 1 time. Middelsvær at lave. Mellem pris. 6 personer.

 
# Ingredienser til Vandbakkelseskrans med appelsinkompot
Vandbakkelsesdej:
75 g smør
2 dl vand
1 knsp salt
100 g hvedemel (1½ dl)
2-3 æg
25 g mandelflager

 
Appelsinkompot:
5-6 usprøjtede appelsiner
90 g sukker (1 dl)
½ dl Grand Marnier

 
Fyld:
1 stang vanilje
2½ dl piskefløde
1 spsk sukker
Sprøjtepose
Bagepapir
*
Sådan laves Vandbakkelseskrans med appelsinkompot
Vandbakkelsesdej:
1. Kom smør og vand i en gryde og bring det i kog.
Tag gryden fra varmen og pisk melet i.
Sæt atter gryden over varmen ½ minut og pisk, til dejen slipper gryde og ske.
Tag gryden fra varmen.

 
2. Pisk æggene sammen i en skål.
Pisk lidt æg i dejen ad gangen.
Tilsæt mere æg efterhånden, til dejen har passende konsistens, den skal være så tyk, at den holder formen.
Tag gryden fra varmen.

 
3. Sæt ovnen på 225 °C.
Beklæd en bageplade med bagepapir.
Tegn omridset af en tallerken ca 22 cm.

 
4. Fyld dejen i en sprøjtepose med en tylle på ca 1 cm.
Sprøjt først en cirkel på den tegnede streg, dernæst en cirkel inden for stregen og til sidst en cirkel oven på de 2 første.
Drys med mandelflagerne.

 
5. Bag kransen ca 30 min. på nederste ovnrille.
Ovndøren må ikke åbnes de første 20 min af bagetiden og derefter da meget forsigtigt, det er bagværk der let falder sammen, når det ikke er færdigt.
Tag kransen ud, når den er gylden, let og gennembagt.
Lad den svale helt på en bagerist, utildækket.

 
Appelsinkompot:
6. Skræl appelsinerne og fjern den hvide hinde.
Skær fileterne fri mellem hinderne med en skarp kniv.
Skær over en tallerken, så saften opsamles.

 
7. Kom den opsamlede appelsinsaft og sukker i en gryde og varm det, til sukkeret er smeltet.
Tag gryden fra varmen og tilsæt Grand Marnier.
Læg appelsinfileterne i og lad kompotten blive kold.

 
Fyld:
8. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
Pisk fløden stiv med vaniljekorn og sukker.

 
9. Skær vandbakkelseskransen igennem med en skarp (savtakket) kniv.
Læg kransen sammen om fyldet og server appelsinkompotten til.

 
Tips: I stedet for med vaniljeflødeskum kan vandbakkelseskransen lægges sammen med Kagecreme, Hindbærmousse eller chokoladecreme, se Chokoladedessert.

 

Se alle de bedste opskrifter med Vandbakkelser

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.182 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?




Effektiv reklame - klik her