 
 
   
Tilbehør. Arbejdstid: 15 min. Kogetid: 8-10 min. Let at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. 
4 personer. 
   
# Ingredienser
til Voksbønner, kogte
500 g voksbønner 
1 spsk salt pr. l kogevand 
40 g smør 
1 bdt persille 
*
Sådan laves Voksbønner, kogte
1. Nip stilk og spids af bønnerne og skyl dem koldt. 
 
2. Bring ca 1 l letsaltet vand i kog i en gryde. 
Tilsæt bønnerne og lad dem koge ved svag varme 8-10 min. -
afhængigt af om de skal have let bid eller være gennemmøre. 
 
3. Lad bønnerne dryppe af i en sigte og læg dem i et varmt
fad. 
Skær smørret i skiver og fordel det over. 
Drys med friskhakket persille. 
 
Tips: Spis bønnerne som tilbehør til kød- og
fiskeretter, evt. med Hvidløgssmør. 
Bønnerne kan mørne i 1 dl vand og 25 g smør under låg, 12-15
min. og serveres med dampningssmørret. 
 
Voksbønnegratin:
Læg de kogte bønner i et smurt ovnfast fad og fordel Mornaysauce over. 
Sæt fadet i en 200 °C varm ovn ca 10 min, eller til
overfladen er let gylden. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Bønner
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------