
    
 
Lækre fyldte tomater med bacon og champignonfyld - Få
opskriften her og servér dem på middagsbordet! De smager forrygende...
Til 4 personer.
Tilberedningstid: ca 20 min. Ikke fryseegnet. 
 
# Ingredienser
4 store tomater 
salt 
2 skiver bacon 
100 g friske
champignon 
1 spsk citronsaft 
1 spsk rasp 
2 spsk hakket
persille 
10 g smør 
 
* Fremgangsmåde:
1. Skær et låg af
tomaterne. 
Tag indmaden ud med
en teske. Drys med salt. 
 
2. Klip bacon i
strimler over en pande. 
Steg dem sprøde og
tilsæt de grofthakkede champignon. 
 
3. Indmaden fra
tomaterne blandes i en skål med resten af ingredienserne. 
Smag til med salt og
peber og fyld de udhulede tomater. 
 
4. Drys lidt rasp
over og læg en klat smør øverst. 
Sæt tomaterne i en
varm ovn ved 225 °C og lad dem stege ca 10 min. 
 
5. Fyldte tomater
går fint til al slags okse- og kalvekød. 
 
Variation: 
Store løg kan fyldes
på samme måde som tomaterne. Pil dem og giv dem et opkog i vand i 5 min. 
Fyld dem og steg dem møre enten i ovn eller i en gryde med låg. De skal have ca
½ time.