 
 
   
En drøm for chokoladeelskere: Chokoladefyld i chokoladebund.
Mangler du lidt inspiration? Udforsk Kogebog.dk
med flest spændende opskrifter.
Forberedelsestid: 40 min + tid i køleskab. Tilberedningstid:
20 min. Kuverter: 6-8 
 
# Ingredienser
200 g chokoladecremekiks 
50 g smeltet usaltet smør 
100 g hakket hvid chokolade 
2 spsk fløde 
 
Chokoladefyld: 
150 g mørk hakket chokolade 
50 g usaltet smør 
0,6 dl fløde 
1 spsk Tia Maria 
2 æggeblommer 
1,2 dl piskefløde, pisket til skum 
hvide chokoladespåner til pynt 
 
* Tilberedning
1. Ovnen forvarmes til 180 °C. 
Hæld kiksene i en foodprocessor og pulveriser dem i ryk i 30
sekunder, eller indtil de er helt smuldrede. 
Tilsæt smørret og kør i yderligere 15-20 sekunder, indtil
det er godt samlet. 
Pres dejen godt ned over bunden og siderne på en tærteform
med en diameter på omkring 23 cm. Bag den i 10 min. 
Pres forsigtigt dejen ned i formen med bagsiden af en ske.
Afkøl den på en bagerist. 
 
2. Hæld hvid chokolade og fløde over i en ildfast skål. 
Stil den i en gryde med småkogende vand, indtil chokoladen
er smeltet, og blandingen er jævn. 
Fordel blandingen over tærten. 
Stil det i køleskab i 5 min, indtil det er stivnet. 
 
3. Chokoladefyld: 
Bland chokolade, smør, fløde og likør i en mellemstor, tykbundet
gryde. 
Rør i det ved lav varme, indtil chokoladen og smørret er
smeltet og blandingen er jævn. 
Tag det af varmen og afkøl det lidt. Pisk æggeblommerne i. 
Vend flødeskummet i chokoladeblandingen. 
Rør i det, til det er godt blandet. 
Fordel blandingen over tærten og glat den med en paletkniv. 
Stil tærten i køleskab i 3-4 timer, indtil den er stiv. 
 
4. Tag den ud af formen og skær den ud. Pynt med hvide
chokoladespåner. 
 
Prøv sammen med:
Forret: Spaghetti
med ansjoser og oliven
Hovedret: Spareribs
med appelsin
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner,
Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.