
 
Leder du efter det perfekte påskeæg med chokolade til dine
kollegaer, familie, eller venner, så gå på opdagelse i opskrifterne HER. Her
finder du med sikkerhed noget godt til påske...
Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 5 min. Ikke fryse-egnet. 1
person
 
# Ingredienser til Påskeæg:
Chokoladecreme: 
25-50 g sukker, Multisød eller Sukrin 
30 g kakao (usødet) 
1 dl vand 
10 g maizenamel 
15 g plantemargarine 
evt. 10 g finthakkede mandler 
*
 
Sådan laver du Påskeæg:
Kom sødemiddel, kakao og vand i en gryde og kog det op. 
Pisk maizenamelet ud i lidt vand og rør det i. 
Kog op under kraftig omrøring til en meget tyk, sej creme. 
Tag cremen af varmen og rør fedtstoffet i. 
Tilsæt 10 g finthakkede mandler, hvis det ønskes. 
Sprøjt chokolademassen i tomme æggeskaller eller små glas. 
Spis påskeæggene med teske som et blødkogt æg. 
 
Tips: Husk at skolde æggeskallerne inden brug. Du kan evt.
selv påske dekorere dem fint eller lade børn i familien gøre det. 
 
| Kalorier  |   | 240 kcal  | 
| Protein  | 1 g  | (2 %)  | 
| Kulhydrat  | 34 g  | (56 %)  | 
| Fedt  | 11 g  | (42 %)  | 
| Kostfibre  | 1 g  |   | 
 
Månedens slanketip: Moderat motion frem for mere intens
motion virker dæmpende på både appetit og behovet for tunge kalorierige
fødevarer. Så en daglig gåtur i raskt tempo kan reducere din appetit. 
 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD