
 
Det ser elegant ud
med kuvertbrød til en fin middag. De små kuvertbrød er en af de ting, du praktisk
kan lave på forhånd. 
Mens du er i gang,
kan du jo lave en stor portion og lægge lidt i fryseren til en anden lejlighed.
Til ca. 60 boller
eller små brød. Hævetid: ca 45 min. Bagetid: 10-15 min. 
 
# Ingredienser
50 g smør/margarine 
5 dl mælk 
50 g gær 
250 g hytteost 
2 tsk salt 
1 kg (16½ dl)
hvedemel 
æg til pensling 
sesamfrø/birkes til drys 
 
* Fremgangsmåde
1. Smelt smørret i
lidt af mælken. 
Tilsæt resten af mælken, så den bliver håndvarm. 
Rør gæren ud i lidt
mælk. 
Bland det med resten
af væsken samt ost og salt. 
Tilsæt 2/3 af melet
og slå dejen sammen. 
 
2. Ælt den på et
melet bord med så meget hvedemel, at den bliver blank og smidig. 
Lad den hæve på et
lunt sted, tildækket, i ½time. 
 
3. Slå dejen ned og
ælt den igen. 
Del den i mindre portioner, fx 4, der trilles til tykke pølser og skæres i små
stykker, (ca. 15 af hver pølse). 
Form dem til boller,
mini-brød eller fletbrød. 
Sæt dem på bagepapir
eller en smurt plade og lad dem efterhæve i 10-15 min. 
 
4. Kuvertbrødene
skal pensles med sammenpisket æg. 
De kan evt. drysses
med sesamfrø, birkes eller andet. 
Bag dem i en varm
ovn ved 225 °C midt i ovnen. 
De må ikke blive for
mørke. 
Alt efter størrelsen
skal de have 10-15 min. 
Lad dem køle af på
bageristen. 
 
Små fletbrød 
 
 
1. Del dejen i 4
portioner, der hver deles i 15 stykker. 
 
 
2. Del hvert stykke
i 3, der trilles til lige lange pølser. 
 
 
3. Flet de tre
pølser sammen og stik enderne ind. 
 
 
4. Fletbrødene
pensles med æg og drysses med sesamfrø/birkes. 
 
Tips: Kuvertbrød
egner sig glimrende til at fryse ned. Pak dem i mindre portioner i
fryseplastposer, der lukkes tæt til. Husk at skrive dato på pakkerne. 
Holder sig mindst 1 måned.