 
 
   
Frokostret. Arbejdstid: 30 min. Bagetid: 30-40 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. Fryse-egnet. (4 personer)
 
# Ingredienser til Courgettepaté
med nødder:
500 g courgetter 
4 spsk olie 
1 løg 
100 g hasselnødder (2 dl) 
½/2 spsk sesamfrø 
½ spsk spidskommen 
½ tsk gurkemeje 
lidt friskreven ingefær 
1 dl grovvalsede havregryn 
50 g cashewnødder eller mandler (1 dl) 
6 dåsetomater 
1 knsp cayennepeber samt salt 
Patéform 
*
Sådan laves Courgettepaté
med nødder:
1. Skyl og tør courgetterne og skær dem i terninger. 
Pil og hak løget. 
Hak hasselnødderne. 
 
2. Varm halvdelen af olien i en gryde og svits løget et par min.
Tilsæt hasselnødder og courgetter og lad det småsnurre en
halv snes min. 
Tilsæt evt. lidt mere olie undervejs. 
 
3. Varm resten af olien i en anden gryde og svits sesamfrø,
spidskommen, gurkemeje og ingefær et par min. 
 
4. Hak cashewnødder eller mandler. 
Bland de to gryders indhold i en skål og rør det sammen med
havregryn og cashewnødder eller mandler. 
 
5. Mos tomaterne. 
Vend denne mos i courgettemassen, og smag til med
cayennepeber og salt. 
 
6. Smør en patéform og kom blandingen i. 
Bag pateen i en 180 °C varm ovn i 30-40 min. 
Skorpen skal være brun og fast. 
Server straks med groft, lyst brød til. 
 
Tips: Courgetterne kan delvis erstattes af hakkede
champignon. 
Kan fryses; holdbarhed: 2-3 måneder. 
 
Se de bedste opskrifter med Courgetter
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------