 
 
   
Her får du opskriften på en virkelig velsmagende og nem ostesoufflé,
der er en lidt overset delikatesse. Ostesoufflé er dejlig til frokost, forret
og hovedret
(4 pers.) 
 
# Ingredienser
40 g hvedemel eller maizenamel (ca.¾ dl)
2 dl fløde 13 %
25 g smør
½ tsk groft salt
¼ tsk hvid peber 
125 g revet mild eller mellemlagret ost (Danbo eller
Emmentaler)
4 æg
Tilbehør: koldt smør 
 
* Tilberedning
Tænd ovnen. Rør melet ud med lidt af fløden i en tykbundet
gryde. 
Tilsæt resten af fløden og smørret og kog det godt igennem
under omrøring. 
Tilsæt krydderier og ost. 
Rør i saucen, til osten er smeltet. Afkøl den lidt. 
Del æggene i blommer og hvider.
Rør blommerne i dejen, en ad gangen. 
Fold forsigtigt stiftpiskede æggehvider i dejen. 
Fyld massen i en smørsmurt souffléform, der rummer ca. 2
liter. 
Bages nederst i ovnen ca. 50 min ved 180 °C. 
Serveres straks. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Soufflé
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.