 
 
   
Forret. Arbejdstid: 15 min. Skal trække: 15 min. Let at
lave. Pris: Mellem. 
 
# Ingredienser til Agurkesalat,
japansk:
1 salatagurk 
1 ds krabbekød
(170-200 g) 
4-5 spsk sesam-
eller jordnøddeolie 
1 spsk vineddike 
½-1 spsk kinesisk
soja 
 
Pynt:
1 spsk hakket dild 
2 hårdkogte æg 
 
* Sådan laves Agurkesalat,
japansk:
1. Skræl agurken, skær den i tynde skiver.
Drys med lidt salt og lad dem trække ca. 15 min. 
 
2. Skyl agurkeskiverne og tryk dem fri for væde. 
 
3. Pluk krabbekødet i mindre stykker. 
 
4. Læg agurk og krabbekød i en skål. 
 
5. Rør olie og vineddike sammen og smag til med soja. 
Hæld marinaden over agurk og krabbekød umiddelbart før
servering. 
 
6. Pynt salaten med hakket dild og kvarte hårdkogte æg. 
 
Tips: Rejer kan erstatte krabbekødet. I sæsonen bruges
friske krabbekløer. 
Vagtelæg kan erstatte hønseæg. Regn med 5-6 hårdkogte vagtelæg
(evt. fra glas). 
Se de bedste opskrifter med
Agurk
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------