 
 
   
De krabbe-fyldte røsti serveres med sauce og lidt frisk merian.
4 personer
 
# Ingredienser 
3-4 hele krabber (eller 2 kg krabbeklør)
 
KOGELAGE: 
1 kvist dild eller krondild 
20 peberkorn 
2 spsk salt 
1 spsk sukker 
 
KRABBE-SKY: 
knuste skaller fra krabberne
lidt olie 
1 gulerod 
1 persillerod 
1 løg 
3 fed hvidløg 
1 kvist timian 
1 tsk. paprika 
1 spsk koncentreret tomatpuré 
½ dl cognac 
1 dl hvidvin 
½ liter indkogt kalvefond 
75 g smør 
 
RØSTI: 
3-4 store bagekartofler 
200 g klaret smør 
 
DESUDEN:
Lidt frisk merian
 
* Tilberedning
 
 
1. Skrub krabberne under rindende vand, 
og læg dem i den kogende lage. 
Kog atter op og kog krabberne 3-7 min. 
Afkøl i lagen. 
 
 
2 Knæk krabberne, tag kødet ud, og 
læg det til afdrypning i en sigte. Stil det til side. 
 
 
3. Knus skallerne let, og skær urterne i små terninger. 
Svits skaller og urter i lidt olie. 
Tilsæt paprika og puré og svits yderligere 1 minut. 
 
 
4. Hæld cognac på og flamber. 
Tilsæt hvidvin, kog op og hæld fonden på og 
lad det simre 10 min. 
Si fonden, kog ind til god smag og 
pisk smør i til skyen jævner let. 
 
 
5. Skær kartoflerne i meget tynde strimler, 
pres dem fri for væde imellem håndfladerne og 
bag halvdelen som 4 små røsti i klaret smør 
på en pande. Stil til side og bag atter 4. 
Fordel krabbekødet over.
 
 
6. Dæk med de forbagte røsti, og steg dem sprøde 
imens du presser dem let sammen. 
Varm saucen igennem inden serveringen. 
 
Med klaret smør menes smør, der er smeltet uden at tage farve,
hvorefter det fine klare smør hældes fra, og det mælkede bundfald kasseres. 
Du
kan godt bage 4 små røsti ved siden af hinanden på en stor pande. 
 
VINFORSLAG: Muscadet 
 
Se andre gode opskrifter med Krabbe
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person,
Børnekokke eller Mad på 30 min.