Denne velsmagende gryderet er lavet af hare i en marinade af
hvidvin og krydderier og pyntet med
appelsiner og druer. Så smager hare godt ...
Til 6 personer.
Marineringstid: 1-2 døgn. Tilberedningstid: ca 2 timer. Ikke fryseegnet.
# Ingredienser
1 flået og renset
hare på ca 3 kg
Marinade:
4-5 dl tør hvidvin
1 løg
1 laurbærblad
6 hele enebær
6 hele peberkorn
1 kvist timian
Desuden:
125 g bacon
50 g smør
salt og peber
2 dl cremefraiche
1 spsk maizenamel
evt. lidt kulør
1 appelsin
1 lille klase druer
* Tilberedning
1. Del haren i ryg,
lår og bovben.
Hæld hvidvin over og tilsæt det pillede, kvarte løg, laurbærblad, hele enebær,
peberkorn samt timian.
Lad kødet marinere
1-2 døgn.
2. Tør kødstykkerne godt
og ombind dem med tynde baconskiver som holdes sammen med bomuldsgarn eller
kødnåle.
Lad smørret blive
gyldent i en gryde og brun stykkerne på alle sider.
3. Drys salt og
peber på og hæld 1 dl af den siede marinade over.
Lad kødet snurre til
det er mørt, dvs. fra 1-1½ time, afhængig af dyrets alder.
4. Tag kødstykkerne
op af gryden og befri dem for snor eller nåle.
Hæld creme fraiche i gryden med lidt mere af den siede marinade.
Bring det i kog og jævn skyen med maizenamel udrørt i vand.
Smag det til og kom
evt. lidt kulør i, så saucen ikke bliver alt for bleg.
5. Hæld saucen over
stykkerne, der anrettes i et halvdybt fad.
Find flere gode opskrifter på tilbehør til vildt HER eller en af
vores salater.
En rødkålssalat kan også
serveres til, se
opskrift her
Se flere dejlige retter med vildt HER og Vildt - info