Logo

Kalkunruller med champignon og persille

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalkunruller med champignon og persille 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Stegetid, fyld: 6-7 min. Ovntid: ca 1 time. Skal hvile: 5-8 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 6 personer.

 
# Ingredienser til Kalkunruller med champignon og persille
2 kalkunoverlår (à ca 800 g)
Fyld:
200 g champignon
2-3 skalotteløg
1 spsk finthakket persille
4-5 friske mynteblade eller 1 tsk tørrede
salt og hvid peber
Endvidere: 30 g smør
Kødnåle og ufarvet bomuldsgarn
Ovnfast fad
*
Sådan laves Kalkunruller med champignon og persille
1. Udben låret ved at skære et snit ned gennem kødstykkets underside med en lille skarp kniv, og snit så tæt på benet som muligt, til det er helt frit.

 
Fyld:
2. Skær rodskiven af champignonerne, skyl dem kort og koldt, tør dem og hak dem groft.
Pil løgene og hak dem fint.
Smelt halvdelen af smørret på en pande og lad løgene snurre klare heri.
Tilsæt champignonerne og steg dem for god varme i 5-6 min., til væden er fordampet.
Tilsæt persille og mynte og smag til med salt og peber.
Sæt ovnen på 175 °C.

 
3. Fordel fyldet på kalkunlårenes inderside og fold kødet sammen om det.
Hæft med kødnåle og ombind rullerne med bomuldsgarn.

 
4. Smør et ovnfast fad.
Læg rullerne i, pensl dem med lidt smeltet smør og drys med salt og peber.
Sæt fadet midt i ovnen i ca 1 time, til overfladen er sprød og gylden og kødet gennemstegt. 
Lad kødet hvile tildækket 5-8 min., før det skæres ud.

 
5. Befri kalkunrullerne for kødnåle og garn, skær dem i pæne skiver, anret dem på et varmt fad.
Drys eventuelt yderligere med persille og server straks.
Server stegeskyen til.
Server med små pillekartofler og dampede eller smørmørnede sukkerærter.

 
Variation:
Kalkunschnitzler kan tilberedes på tilsvarende måde:
De rulles blot sammen om fyldet og ombinde s med bomuldsgarn, før de steges møre i en gryde ca 20 min.
Se Ballotiner af fjerkræ for andet velegnet fyld til kalkunruller.
 

Tips: Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kalkun

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 5.574 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?



Effektiv reklame - klik her