Logo

Kartoffel-broccoligratin

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kartoffel-broccoligratin 

 
Aftensmad Hovedret Tilbehør. Arbejdstid: ca 25 min. Kogetid, kartofler: 25 min. Ovntid: ca 20 min. Middelsvær at lave. Lav pris. Som hovedret: 4 personer. Som tilbehør: 8 personer.

 
# Ingredienser til Kartoffel-broccoligratin
500 g kartofler
250 g broccoli
1 porre

 
Gratinsauce:
20 g hvedemel (2 spsk)
30 g smør
2 dl mælk
1½ dl grønsagsvand (fra de kogte broccoli)
50 g reven ost (gruyere eller emmentaler)
salt og peber
evt. reven muskatnød

 
Gratinering:
2 spsk rasp
30 g smør
Ovnfast fad
*
Sådan laves Kartoffel-broccoligratin
1. Skræl kartoflerne og kog dem akkurat møre i letsaltet vand.
Lad dem afkøle og skær dem i skiver.

 
2. Kog broccolien 5 min. i letsaltet vand.
Lad den dryppe af i en sigte over en skål. Gem grønsagsvandet.
Del broccolien i mindre buketter.

 
3. Rens porren og skiv den.
Sæt ovnen på 200 °C.

 
4. Smør et ovnfast fad og fordel kartoffelskiver, broccolibuketter og porreskiver i det.
Krydr med salt og peber.

 
Gratinsauce:
5. Smelt smørret i en gryde. Det må ikke tage farve.
Rør melet i.
Tilsæt mælken og grønsagsvandet lidt efter lidt under piskning og lad saucen koge godt igennem.
Tag gryden fra varmen.

 
6. Tilsæt den revne ost og rør, til den er smeltet.
Krydr med salt, peber og eventuelt reven muskatnød.

 
7. Fordel saucen over grønsagerne.
Drys med rasp og fordel smørklatter over.

 
8. Sæt fadet i ovnen ca 20 min., til retten er gylden.

 
Tips: Server retten med Kryddersmør eller Estragonsmør og Flûtes til, eller som tilbehør til kødretter.
Andre kogte, kolde grønsager kan tilberedes på samme måde.
 

Se de bedste opskrifter med Kartofler

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 8.152 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?


Effektiv reklame - klik her