Logo

Abrikoser flamberet med Grand Marnier

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Abrikoser flamberet med Grand Marnier

 

Dessert. Arbejdstid: 40 min. Kogetid: ca. 10 min. Ovntid: 5 min. (4 personer)

Middelsvær at lave. Retten er dyr.  

 

# Ingredienser til Abrikoser flamberet med Grand Marnier:

1 kg friske abrikoser

3 dl vand

250 g sukker (ca. 3 dl)

50 g mandler (1 dl)

 

Flambering:

1 dl Grand Marnier

 

Creme Chantilly:

1f2 l piskefløde

1/2 stang vanilje

1 spsk flormelis

Ovnfast fad

 

* Sådan laves Abrikoser flamberet med Grand Marnier:

1. Hæld den kolde piskefløde i en kold skål og pisk den til skum.

 

2. Flæk den halve vaniljestang og skrab kornene ud.

 

3. Smag flødeskummet til med flormelis og vaniljekorn.

Stil det køligt.

 

4. Læg abrikoserne i kogende vand ½-1 minut.

Flå skindet af, halver dem og tag stenene ud.

 

5. Hæld vand og sukker i en tykbundet gryde.

Kog lagen, til sukkeret er opløst.

 

6. Læg abrikoserne i gryden med den flade side nedad.

Kog dem ved meget svag varme i 4-5 min.

Lad dem trække yderligere nogle min. i lagen.

 

7. Tag abrikoserne op med en hulske og læg dem med den flade side nedad i et ovnfast fad. Sæt ovnen på 180°C.

 

8. Kog sukkerlagen ind, så den bliver som sirup.

Hæld 1 dl af lagen over abrikoserne.

 

9. Skold og smut mandlerne. Hak dem groft og rist dem på en tør pande.

Gem dem.

 

10. Stil fadet med abrikoserne i ovnen i 5 min. umiddelbart før servering.

 

11. Tag fadet med abrikoser ud af ovnen, hæld likøren over og antænd med en tændstik.

 

12. Lad flammerne dø, drys mandlerne over og server straks.

Server Creme Chantilly til. 

 

Tips: Friske abrikoser kan erstattes af abrikoser fra dåse. Lad dem dryppe af og smag lagen til med sukker og kog den ind. Læg de halve abrikoser i et ovnfast fad og hæld 1 dl af lagen over abrikoserne og fortsæt fra punkt 9.

 

Se opskrifter med abrikoser

 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.

Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Facebook
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 199 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye Kostråd?