 
 
   
Sprødstegte nudler smager fantastisk og kan også serveres,
som de er som tilbehør, drysset med sukker og salt. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Svær. Forberedelse: 5 min. Tilberedning: 30 min. 
 
# Ingredienser
225 g ægnudler (mellemtykke) 
350 g oksefilet 
2 spsk solsikkeolie 
1 tsk stødt ingefær 
1 fed hvidløg, presset 
1 rød chili, udkernet og meget fint hakket 
100 g gulerødder, i tynde stave 
6 forårsløg, skivede 
2 spsk limemarmelade 
2 spsk sojasauce 
olie, til friturestegning 
 
* Tilberedning
1. Læg nudlerne i et stort fad eller en skål. 
Dæk dem med kogende vand og lad dem trække i ca. 10 min,
mens de øvrige ingredienser steger. 
 
2. Med en skarp kniv skæres kødet i tynde skiver. 
 
3. Varm olien i en stor, forvarmet wok eller pande. 
 
4. Tilsæt kødet og ingefær og lynsteg det i ca. 5 min. 
 
5. Tilsæt hvidløg, chili, gulerødder og forårsløg og lynsteg
i yderligere 2-3 min. 
6. Tilsæt limemarmelade og sojasauce og lad det boble i 2 min.
Tag indholdet i wokken op, sæt det til side og hold det varmt.
 
7. Varm olien til friturestegning i wokken eller panden. 
 
8. Nudlerne afdryppes godt og duppes tørre med køkkenrulle. 
Læg dem forsigtigt ned i den varme olie og steg dem 2-3 min,
eller til de er sprøde. 
De afdryppes på køkkenrulle. 
 
9. Fordel nudlerne på 4 varme tallerkener og læg oksekødet
over. Serveres straks. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 244. Sukker 9 g. Proteiner 20 g. Fedt 10 g.
Kulhydrater 19 g. Mættede fedtsyrer 2 g. 
 
 
 


Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Nudler
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.