Logo

Kalveskank, rødvinsbraiseret

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalveskank, rødvinsbraiseret 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Stegetid: 1½-2 timer. Let at lave. Mellem pris. Fryse-egnet 4 personer.

 
# Ingredienser til Kalveskank, rødvinsbraiseret
1½ kg kalveskank, (4 skiver, ca 3 cm tykke)
30 g smør
200 g (skalotte)løg
1 frisk chilipeber eller 1 tsk tørret chili
1 lille kvist frisk rosmarin eller ½ tsk tørret
1 kvist timian eller 1 tsk tørret
1½ dl (tør) rødvin
salt og peber
*
Sådan laves Kalveskank, rødvinsbraiseret
1. Snit kalveskank-skiverne et par steder i kanten, så de ikke danner skål under stegningen.

 
2. Varm smørret i en stegegryde.
Krydr kødskiverne med salt og peber og brun dem på begge sider. Tag dem op.

 
3. Pil løgene. Almindelige løg skal deles en gang eller to.
Flæk chilipeberen på langs og skrab kernerne ud.
Det skal ske under rindende, koldt vand, ellers svier det i øjnene (som peberrod).
Gnid af samme grund ikke øjne imens, selv om det frister.
Og skyl hænderne godt, en kerne under en negl kan svie længe.
Chilipulver kan erstatte, men frisk chili er et godt og varmt krydderi, hvis man iagttager nævnte små forholdsregler.

 
4. Svits løgene i gryden og hæld rødvinen ved.
Kom (de sammenbundne) krydderurter og chilipeberen eller chilipulveret og lidt salt i gryden og kog det op.

 
5. Læg kødskiverne tilbage i gryden, læg låg på og lad det stege ved svag varme under låg, til kødet er mørt, 1½-2 timer afhængig af skivernes tykkelse og kalvens alder.

 
6. Tag skankeskiverne forsigtigt op og anbring dem i et halvdybt, varmt fad.
Tag eventuelle hele krydderurter op.
Smag skyen til med salt (pebersmagen klares af chilien) og hæld den over kødet.
Server kartoffelmos, hvide kartofler, løse ris eller spaghetti til.
Bondebrød, fransk, er også godt til.

 
Tips: Skankeskiverne kan ombindes med ufarvet bomuldsgarn, så holder de bedre sammen under stegningen.
Okseskank i skiver kan erstatte kalveskank. Stegetiden øges da til ca 3 timer.
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 4.619 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her