 
 
   
Forret Frokost. Arbejdstid: 25 min. Bagetid: 1¼ time.
Middelsvær at lave. Retten er dyr. (4 personer) 
 
# Ingredienser til Andeleverterrine:
400 g andelever 
400 g afpudset svinemørbrad 
100 g fersk spæk i tynde skiver 
125 g champignon 
25 g smør  
1 dl madeira eller bouillon 
1 dl fløde 
2 æg 
1 fed hvidløg 
timian 
salt og peber 
Flutes eller ristet brød
(Postej)form med låg: 1½ l 
 
* Sådan laves Andeleverterrine:
1. Lav gerne terrinen dagen før den skal spises. 
Gå andeleverne efter for galdeaftegninger. De skal skæres
væk. 
Hak lever og svinemørbrad i el-hakker eller kødmaskine. 
 
2. Rens champignonerne, skær dem i halve og rist dem kort i
smør på en pande. 
 
3. Rør en fars af det hakkede kød, madeira eller bouillon,
fløde, æg og presset hvidløg. 
Rør de halve champignon i.
Smag farsen til med salt, peber og timian. 
Sæt ovnen på 170°C og sæt en bradepande med vand i. 
 
4. Dæk formens bund og sider med spækskiverne. 
Hæld farsen i og læg låg på. 
 
5. Sæt terrinen i det forvarmede vandbad og bag den ca. 1
time. 
Fjern låget og bag den yderligere ca. et kvarter. 
Stik i terrinen: hvis der intet hænger ved, er den færdig. 
 
6. Lad terrinen afkøle under let pres. 
Flutes og små syltede agurker (cornichons) klæder terrinen. 
Ligeså frisk grøn salat fx med syltede pærer og hakkede
valnødder.
 
Tips: Andeleveren kan delvis erstattes af anden
fjerkrælever, fx kyllingelever. 
Kan fryses; holdbarhed: 2-3 måneder. 
Se flere
opskrifter med And 
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------