Logo

Fjerkræ, tamt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fjerkræ, tamt 

 
Tamt fjerkræ i Danmark er, i alfabetisk rækkefølge, and (billede øverst), due, gås, hane og høne, kalkun, kylling og en såkaldt poulard. De helt små kyllinger på 300-400 g, poussiner, fås også af og til i dansk udgave, men almindeligvis importeres de fra Frankrig, ligesom deres mandlige modstykke, coquelet' en. Det samme gør opdrættede vagtler, perlehøns og fasaner samt duer, både vilde og delvis »opdrættede«. Se i øvrigt under fjerkræets artsnavn for udførlig omtale af den enkelte art.

 
Generelt skal det anføres, at det tamfjerkræ, der fås over disken i dag, er industrielt
opdrættet på større eller mindre virksomheder, og at der er forskel på kvaliteten, afhængig af opdræt, slagtetidspunkt og behandling i øvrigt. Det kan altså nytte at prøve sig frem og finde det produkt, man bedst kan lide.

 
Friskslagtet fjerkræ, det vil sige fjerkræ der ikke er eller har været frosset, er altid at foretrække, fordi fryseprocessen med skoldning, spuling, frysnings- og optøningsfaser, forringer kødkvaliteten. Men også opdrættet er afgørende. Man kan komme ud for en ægte landkylling, der af praktiske hensyn har været frosset, men som alligevel smager bedre end en friskslagtet, industriopdrættet. Og det gælder ikke alene kyllinger. Industriopdrættet har gjort fjerkræ til hverdagsmad. Hovedsagelig dog kyllinger, der er nemmest at have med at gøre set i storindustriperspektiv.

 
Friskslagtet fjerkræ har godt af at hvile koldt 1-2 døgn efter slagtning. Størrelsen afgør modningstiden. Den tid er i reglen gået for fjerkræ, der købes i forretning. Det viser sig, at specielt høns og kyllinger kan blive angrebet af en bakterie, campylobakter, som man ganske vist har kendt eksistensen af, men som ikke tidligere har været et problem i moderne hønse- og kyllingeavl. Bakterierne trives i fuglens tarmsystem og kan smitte fuglen, når den parteres. Så længe man ikke har midler til at imødegå denne bakterie, der kan give både tarmbesvær, ledsmerter og feber, er det nødvendigt at iagttage den største renlighed, det vil sige skylle godt og gennemstege fuglen helt.

 
Indertemperaturen skal overstige 75 °C, det overlever campylobakter ikke. En gennemstegt fugl har mørt kød og klar saft - ikke rosa. Det er ikke nok at fryse fuglen, for den sejlivede bakterie kan overleve måneder i dybfrossen tilstand. Den megen skylning og stegning kan gå ud over smagen. Det er derfor tilrådeligt at tørre kyllingen i klæde straks efter skylning (den må ikke ligge og flyde i vand) og stege den nænsomt, det vil sige ved svag varme, og længe nok.

 
Se de bedste opskrifter med Fjerkræ
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.670 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her