 
 
   
Kalkunkød er magert,
drøjt og nemt at tilberede. En let sauce med citrussmag passer fint til. 
Her er en virkelig lækker ret med ris, der er god netop nu! 
Tid:  50 min, heraf 35 min i ovnen. Retten er
fryseegnet. Holdbarhed 4 mdr. 4 pers. 
 
# Ingredienser
750 g kalkunbryst 
1 tsk salt 
¼ tsk peber 
2 spsk smør eller
margarine 
75 g hasselnødder 
 
SAUCE: 
saft og skal af 1
appelsin 
saft og skal af 1 citron 
3 dl kraftig
bouillon (vand + terning) 
2 tsk Maizena
salt og peber
 
* Fremgangsmåde
1. Del kalkunbrystet
i 4 stykker. 
Drys med salt og peber. 
 
2. Smelt fedtstoffet
i det ovnfaste fad, kødet skal steges i. 
Vend kødet i det
smeltede fedtstof. 
 
3. Hak nødderne
groft og drys dem over kødet i fadet. 
 
4. Sæt fadet i en 200
°C varm ovn i 35 min. 
 
5. Riv skallen af
halvdelen af frugterne. 
Skær resten af
skallerne i meget fine strimler. 
Pres saften ud til
saucen. 
 
6. Pisk alle
ingredienserne til  saucen sammen. Bring
det i kog. 
Smag evt. til med
salt og peber. 
 
7. Server saucen lun
til kødet. 
Løse ris og en salat med endive og appelsin er godt tilbehør. 
 
Tips: Kød og sauce kan fryses ned i portionsforme
sammen med risene. 
Brug dem som nemme
frokostretter. 
De kan hurtigt varmes i mikroovnen. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Kalkun, Kylling eller andet
Fjerkræ
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------