Logo

Kylling a la Kiev

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kylling a la Kiev

 

Denne ret er en sovjetisk hotel- og restaurant-klassiker. Vi giver en opskrift på retten, som den kan laves i hjemmekøkkenet og selvom den er lidt mere enkel end på de 3-stjernede steder, smager den rigtig godt.

Kyllingebrystet fyldes med krydret smør, paneres og steges sprødt, så smørfyldet sprøjter ud, når man stikker gaflen i kødet.

Arbejdstid: 45 min Hviletid: ca. 1 time Stegetid: 35-40 min. Ikke fryse-egnet. 4 personer.  

 
# Ingredienser til Kylling a la Kiev:
4 stk kyllingebryst med vingeben
2 spsk hvedemel
1 æg
2 dl rasp eller brødkrumme
20 g smeltet smør
salt og friskkværnet peber
 
Kryddersmør:
80 g smør (blødt)
2 spsk hakket persille
1 spsk hakket basilikum
2 tsk hakket estragon
1 spsk revet parmesanost
1 hvidløg (knust)
 
Tilbehør:
250 g gulerødder (stave)
200 g grønne bønner
kogte kartofler, pommes frites eller brød
 
Pynt:
grøn krølsalat
hakket persille
4 små tomater
hvidt papir til manchetter
*

 
Sådan laver du let Kylling a la Kiev;
Rør blødt smør med hakkede krydderurter, parmesanost og evt. hvidløg.
Læg smørblandingen på
et stykke smørrebrødspapir eller bagepapir, stil det i køleskabet og lad det blive fast.
Del smørret ud i fire stykker.
Fjern evt. skind på kyllingen.
Fjern den lille inderfilet; den kan steges til et stykke smørrebrød eller hønsesalat.
Skrab vingebenet rent med en lille kniv.
Skær en lille lomme fra den brede side af kyllingebrystet og læg kryddersmør ind i lommen.
Varm ovnen op til 225 °C.
 
Paner kødet i mel krydret med salt og peber, sammenpisket æg og rasp.
Læg de panerede kyllingebryster i en bradepande foret med bagepapir.
Dryp med smeltet smør og sæt fadet i ovnen ca. 25 min., til kødet er akkurat gennemstegt, og paneringen er sprød.
Server med dampede gulerødder og bønner og pynt med salat, halve tomater og persille.
Giv kartofler, pommes frites eller brød til.
 
Manchetter: Fold 4 stykker hvidt papir (9x9 cm) sammen på midten.
Klip med et par millimeters mellemrum 6-7 cm ned fra den foldede ende af papiret.
Fold papiret rundt og clips det sammen, så det får en tykkelse som vingespidserne.
Sæt manchetter på vingespidserne ved servering.
 
Kylling a la Kiev Kogebog.dk er madkursus og nemme madopskrifter, og Madplaner, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min. og opskriften er bedst i test - 5 kokkehuer
 


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 13.137 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her