Logo

Kyllingevinger med tomat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kyllingevinger med tomat 

Fedtet er borte, men smagen af sprøde kyllingevinger med tomat er lige fin. Vælg selv hvor stærke de skal være. Her med en god agurkedip.

Forberedelse 15 min + marinering. Tilberedning 1 time. 8 portioner

 
#Ingredienser
2 kg kyllingevinger, ca. 22 vinger
2½ dl stærk tomatsauce på dåse
1 spsk mild eller stærk usødet sennep
3 dl soya
saften af 1 citron

 
AGURKEDIP:
3 dl letmælks-yoghurt naturel
2 agurker, udkernede
1 tsk spidskommen
salt og peber

 
* Tilberedning
1. Afpuds vingerne og fjern den yderste spids på dem.
Læg kyllingevingerne i en stor skål.

 
2. Bland tomatsauce, sennep, soya og friskpresset citron.
Bland godt.
Hæld marinaden over kyllingevingerne.
Sørg for at de bliver helt dækkede af marinaden,
også i alle folderne.
Dæk med plastfolie og mariner i køleskab i mindst 30 min,
men helst nogle timer eller natten over.
Jo længere vingerne marineres, desto mere smag får de.

 
3. Sæt ovnen på 200 °C og beklæd en bradepande med alufolie.

 
4. Kør yoghurt, agurk og spidskommen i foodprocessoren
med knivbladet på, eller riv agurken ned i yoghurten.
Smag til med salt og peber.

 
5. Læg kyllingevingerne i bradepanden og hæld marinaden over.
Steg i ovnen 45 min-1 time, til kyllingevingerne er
sprøde og gennemstegte.
Server med agurkedip.

 
VARIATION
Kyllingevingerne er også rigtig gode at grille.
Tilsæt chilipulver i marinaden, hvis du vil have dem stærkere.

 
Tips:


Kyllingevinger med tomat 

Fjern spidsen på vingen med en fjerkræsaks.
Mærk efter hvor leddet sidder i benet og klip
gennem benet for at fjerne spidsen.


Kyllingevinger med tomat 

Lav din egen tomatsauce:
Kog 1 kg tomater sammen med løg,
hvidløg og lidt chilifrugt.
Kør saucen i foodprocessor eller
blender og hæld på flasker.

 
Kyllingevinger med tomat:
Pr. portion: Energi: Kcal 245 = kj 1029
Kulhydrat 8 g Protein 24 g Fedt 13 g (48%) Fibre 1 g

 
• Sennep giver meget smag uden at tilføje fedt.
• Kylling indeholder meget protein.

 
Se alle de bedste opskrifter med Fjerkræ

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.529 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
St-Bededag
Hvad laver du på St. Bededag 2024?
Effektiv reklame - klik her